Virksomhedskøb og -salg (M&A)

Hvorfor overveje et virksomhedssalg?

Der er et uendeligt antal muligheder og processer for en salgsproces, og det meste kan lade sig gøre – men der er fordele og ulemper ved alle valg.

Det vigtigste for en salgsproces er, at man ved, hvad målet/formålet er, inden man går i gang.

Det sikrer, at man kan prioritere korrekt i processen.

I de bedste processer, har ejeren allerede inden salget en plan for, hvad man ønsker, er gennemført efter salget.

Vi lægger vægt på, at den valgte selskabsstruktur passer til den konkrete virksomhed samtidig med, at der er fokus på de skattemæssige forhold ved salget.

Nogle af de forhold, som det giver mening at vende tidligt i processen er:

• Helt eller delvist salg
• Fast eller variabel købesum
• Sælgerfinansiering
• Fortsætte som ansat, herunder Good/Bad Leaver
• Beslutningskompetencen
• Tidshorisont
• Hvad skal pengene bruges til
• Generationsskifte
• Nærtstående ansatte/samarbejdspartnere

Processen

Når en virksomhedsejer beslutter at afhænde dele af eller hele virksomheden starter en omfattende salgsproces. Selvom der er stor forskel på processen afhængig af blandt andet størrelsen af virksomheden, branchen, køber, etc., kommer en salgsproces typisk forbi følgende faser:

Forberedelsesfasen

Inden salget påbegyndes, bør virksomheden gøres “salgsmoden”. Dette indebærer en grundig gennemgang af virksomhedens forhold for at sikre, at væsentlige aftaler med samarbejdspartnere og leverandører kan opretholdes, samt at nødvendige godkendelser er på plads. Derudover skal sælger identificere de nødvendige rådgivere til processen.

Valg af køber

Valget af den rette køber er afgørende for virksomhedens fremtidige udvikling. Man kan enten vælge en aktiv eller en passiv køber:

Aktive købere: Ønsker ofte at deltage i den daglige drift. Denne type køber kan typisk tilføre specifik ekspertise og viden for at selskabet skal kunne fortsætte med at vækste.

Passive købere: Vil typisk ikke blande sig i den daglige drift, men i stedet udstikke nogle retningslinjer. Disse købere er ideelle, hvis virksomheden har godt styr på driften, men mangler øget kapital for at kunne vokse.

Forberedelsen

Ved de første forhandlinger diskuterer køber og sælger de kommercielle overvejelser og afklarer, om et køb er attraktivt for køber. Parterne forventningsafstemmer og indgår ofte forberedende aftaler som fortrolighedsaftaler (NDA), hensigtserklæringer eller term sheet.

Når processen starter op, så vil dokumentpakken normalt bestå af følgende dokumenter:

Bilag

• Bilag 3.2(c)  Gældsbrev udstedt til [indsæt navn] (agreed/form)
• Bilag 3.2(d)  Gældsbrev udstedt til [indsæt navn] (agreed/form)
• Bilag 3.4.1     Earn-Out
• Bilag 5.1(b)    Lejekontrakt vedrørende [indsæt adresse]
• Bilag 5.1(e)    Direktørkontrakt ([indsæt navn])
• Bilag 8.2        Due Diligence Materialet
• Bilag 9.1        Sælgers Garantier

Due diligence proces

Køber vil undersøge virksomhedens forhold gennem en due diligence-proces for at identificere fordele og ulemper ved købet. Dette kan omfatte vurdering af aktiver, kontrakter og andre kritiske forhold. En grundig due diligence er essentiel for at fastsætte virksomhedens værdi og minimere risici. Undersøgelserne vil typisk omfatte frigivelse af centrale oplysninger i et virtuelt datarum.

Fordelen ved denne proces er, at begge parter opnår klarhed om risici ved virksomheden, hvilket kan have stor indflydelse på, at parterne kan blive enige om en pris.

Dog kan processen være både tidskrævende og omkostningsfuld, og due diligence bliver derfor typisk alene en del af risici-minimeringen sammen garantier eller specifikke indeståelser fra sælger.

Undersøgelserne vil typisk indebære, at sælger frigiver centrale oplysninger om målselskabets forhold i et virtuelt datarum, som kun køber og købers rådgivere kan tilgå.

Særligt ved virksomhedssalg til en konkurrent kan sælger vælge at frigive oplysninger i etaper. Først frigives den mindst fortrolige information, mens mere sensitiv information frigives i takt med, at forhandlingerne skrider frem.

Due diligence vil ofte komme forbi følgende emner:

• Selskabsforhold
• Regnskab, skat og moms
• Finansieringsforhold
• Forretningsprocedurer
• Kontrakter
• Medarbejdere
• Fast ejendom og lejeaftaler
• Immaterielle rettigheder
• Compliance
• Retssager og tvister
• Forsikringer

Overdragelsesmetoder

Valget af overdragelsesmetode er vigtigt og kan påvirke både skattemæssige forhold og virksomhedens fremtidige drift.

En virksomhed vil normalt enten blive overdraget ved et salg af kapitalandele (kapitalandelsoverdragelse) eller et salg af aktiver (aktivoverdragelse)

Kapitalandelsoverdragelse
Ved en kapitalandelsoverdragelse, er sælger ejer af kapitalandele (aktier eller anparter), dvs. det er hele selskabet, som er ”genstanden”, der bliver solgt.

Ved en overdragelse af kapitalandele følger virksomhedens forpligtelser som udgangspunkt med, så køber overtager selskabet på godt og ondt.

Et eksempel kan være kan være, at man først efter virksomhedsoverdragelsen bliver opmærksom på et flere år gammelt krav fra SKAT, som sælger ikke kendte til. Det vil som udgangspunkt være købers problem – medmindre der afgivet garantier.

Har køber overtaget selskabet, er et sådant krav dermed blevet købers problem. Køber skal således ved køb af aktier dels sørge for at få gennemført en grundig due diligence af selskabets forhold, dels sikre sig, at sælger giver de fornødne garantier for selskabets forhold.

Et billigt køb af aktier kan i værste fald blive dyrt. Vi har set eksempler på virksomheder, der er købt meget billigt, f.eks. på grund af årlige underskud, men hvor de kapitalindskud, der efterfølgende var nødvendige, viste sig at være meget større end først antaget. Det billige køb endte altså med at blive en dyr investering.

Aktivoverdragelse
Ved en aktivoverdragelse, er det selskabet i sig selv, som er sælger, dvs. det er de enkelte aktiver i selskabet, som er genstandene, der bliver solgt. Det kan blandt andet omfatte immaterielle rettigheder, good will, driftsmidler, varelager, medarbejdere, etc.

Køber og sælger kan aftale, hvilke aktiver køber skal overtage. Hvis der f. eks. kun købes. maskiner og varelager, behøver køber kun at forholde sig til de pågældende maskiner og det relevante varelager.

På den måde bliver det meget synligt, hvad det er, der købes. Er der usikkerhed om debitorernes betalingsevne, kan sælger beholde disse fordringer, eller sælger kan over for køber indestå for betaling af fordringerne.

Ved en overdragelse af aktiver følger virksomhedens forpligtelser som udgangspunkt ikke med. Virksomhedens forpligtelser kan være kassekreditten i banken, garantiforpligtelser over for kunder, gæld til leverandører, skattekrav, igangværende tvister og alle andre forpligtelser, der påhviler virksomheden. Der er dog undtagelser, hvor køber overtager virksomhedens forpligtelser, særligt i forhold til medarbejdere.

Garantier

Hvis man køber et aktiv, som f.eks. en bil, har man som udgangspunkt en beskyttelse i købeloven, som gør, at man kan rejse et erstatningskrav, hvis bilen viser sig at være i dårligere stand end forventet.

Denne beskyttelse gælder ikke ved salg af kapitalandele, og det er grunden til, at det ved virksomhedsoverdragelser er nødvendigt, at køber stiller krav om forskellige garantier fra sælger. Det er sælger, der kender virksomheden, og købers indsigt er ofte begrænset. Køber må ofte stole på, at de oplysninger, sælger har givet, er rigtige. Sælger har en pligt til loyalt at oplyse om virksomhedens forhold, som er sælger bekendt (kaldet sælgers loyale oplysningspligt).

Det er dog normalt ikke tilstrækkeligt, at sælger loyalt oplyser om virksomhedens forhold. Køber vil ofte – som betingelse for at betale den pris, sælger forlanger – kræve forskellige garantier. Det kan være garantier om økonomiske forhold, omsætning, overskud, egenkapital m.v. på et givent tidspunkt og evt. også i fremtiden. Det kan være garanti for, at regler er overholdt (f.eks. inden for skat, arbejdsmiljø m.v.), at virksomheden ikke er involveret i tvister og meget andet. Et sådant garantikatalog kan være meget omfangsrigt afhængig af, hvilken type virksomhed der overdrages, og om der er tale om overdragelse af aktier eller aktiver. Der kan også være stor forskel på, hvor kategorisk garantierne er formulerede, men køber har en naturlig interesse i at opnå så gode garantier som muligt.

Set med sælgers øjne indebærer afgivelse af garantier imidlertid, at sælger ikke kan være sikker på at opnå det salgsprovenu, han har forudsat, da sælger risikerer at blive mødt med krav fra køber efterfølgende. Derfor har sælger en naturlig interesse i, at garantierne begrænses, dels beløbsmæssigt, dels tidsmæssigt.

Garantikataloget kan tit få et uforholdsmæssigt stort fokus i forhandlingerne, og vi ser derfor også oftere og oftere, at parterne bliver enige om at afdække en del af risici med en forsikring. Det kan man gøre via en W&I forsikring (Warranty and Indemnity) som er en type forsikring, der beskytter køber og sælger i en virksomhedstransaktion mod tab som følge af overtrædelse af garantier og indeståelser i salgsaftalen. Det svarer i store træk til en ejerskifteforsikring, som man kender fra huskøb.

Disse forsikringer kan reducere risici og give begge parter større sikkerhed, samtidig med at de kan fremskynde forhandlingsprocessen ved at mindske behovet for omfattende garantier og indeståelser fra sælgers side. W&I forsikringer er særligt nyttige i komplekse transaktioner, hvor der er høj usikkerhed eller betydelig risiko.

Værdiansættelse og købesumsregulering

Værdiansættelse af virksomheder og købesums reguleringer er et område for sig selv.

Normalt vil parterne starte med at forhandle sig frem til virksomhedens værdi på kontant og gældfri basis (”Entreprise Value”), hvorefter man går ind og regulerer Entreprise Value for nettogæld og udsving i et normalt niveau af arbejdskapital.

Derudover bliver købesummen reguleret, hvorefter man finder den endelige købesum. De mest anvendt metoder for købesumsregulering er:

Locked Box
Hvor man låser købesummen på en bestemt dato (typisk ved afslutningen af et regnskab), og køber oppebærer selskabets resultat fra denne dato (uanset positivt eller negativt).

Closing Accounts
Hvor man laver en foreløbig opgørelse af købesummen pr. Signing, men laver endnu en opgørelse pr. Closing, deraf navnet Closing Accounts. Denne metode sikrer, at resultatet tilfalder den som ejer kapitalandelene helt frem til Closing. Denne metode lidt mere omkostnings- og tidstung, da der skal laves endnu en købesumsopgørelse.

Vi gennemfører både simple transaktioner, hvor købesummen bliver holdt simpel og fast og alene baserer sig på forhandlinger mellem partner, samt større transaktioner, hvor vi samarbejder med corporate finance-rådgivere om nuancerne af værdiansættelsesmetoder og -opgørelser.

Skat ved salg af virksomhed

De fleste salg af virksomheder gennemføres som overdragelse af aktier eller anparter, da skattereglerne ofte gør dette attraktivt. Holdingselskaber kan, som udgangspunkt, sælge aktier i driftsselskabet skattefrit, hvilket betyder, at sælger ikke beskattes, selvom overdragelsen sker til med en væsentlig avance.

Ved salg af aktiver beskattes sælger af en eventuel avance på de overdragne aktiver, mens køber får fradragsret for afskrivninger. Købesummen skal fordeles på de enkelte aktiver, så den skattemæssige avance hos sælger og købers afskrivningsgrundlag kan opgøres. For eksempel; hvis goodwill værdiansættes til 7 mio. kr., skal sælger beskattes med 22%, svarende til 1.540.000 kr. Køber kan afskrive goodwill over 7 år, hvilket resulterer i en årlig skattebesparelse på 220.000 kr. Det betyder, at købesummen ved overdragelse af aktiver skal være højere for at opnå samme nettoprovenu for sælger som ved overdragelse af aktier.

Hulgaard Advokater rådgiver også om særlige skattemæssige forhold, såsom udnyttelse af skattemæssigt underskud og sambeskatningsregler i tilfælde af ejerskifte.

Efter salget

Når en virksomhedsoverdragelse er afsluttet, er der flere fokusområder, det giver mening at have fokus på allerede tidligt i forløbet.

Det drejer sig eksempelvis om:

Anvendelse af købesummen

Efter gennemførelsen af salget skal sælgeren beslutte, hvordan købesummen skal anvendes. Dette kan inkludere investering i nye virksomheder, diversificering af personlige investeringer, eller opfyldelse af private mål som gældsafvikling eller velgørenhed. En nøje planlægning af midlernes anvendelse kan hjælpe med at sikre langsigtet finansiel stabilitet og opfyldelse af personlige mål.

Vi hjælper også ofte ejerledernegodt videre til deres næste rejse, som enten kan være starten på pensionstilværelse og et potentielt privat generationsskifte eller starten på at søde nye udfordringer f.eks. som business angel.

Privat generationsskifte

Et generationsskifte kan være overvejelser om, at lade virksomheden eller familieformuen overgå helt eller delvist til næste generation. I den proces er der mange hensyn at tage bl.a. til virksomhedens videre drift, samarbejdet mellem den nye (familie)ejerkreds og behovet for likviditet til evt. betaling af skat ved overdragelsen.

Undersøgelser viser, at det farligste tidspunkt i en virksomheds liv er, når virksomheden skifter både ejer og ledelse på samme tid. Du kan læse mere om vores rådgivning om generationsskifter her.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at række ud til advokat Niklas Nyborg på 42 13 42 41 eller nny@hulgaardadvokater.dk eller advokat Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 eller hu@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for en uforpligtende snak.