Vælg en side
EN

Menu

Skatteproces

Vi har hos Hulgaard Advokater mange års erfaring som skatteadvokater samt rådgivere og hjælper dig med din skattesag. Vi fører som udgangspunkt kun sager, som vi mener, vi kan og bør vinde. Principielle sager føres efter nærmere aftale. Du kan læse mere om, hvad en skattesag indebærer og hvordan vi kan hjælpe dig.

Hulgaard Advokater har fra første dag ført sager mod SKAT – og vores medholdsprocent i skattesager er væsentligt højere end gennemsnittet.

En sag kan starte med forhandlinger med den lokale skatteforvaltning eller indbringelse af sagen for Landsskatteretten, et ankenævn (skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn) eller domstolene. På grund af vores erfaring kender vi ofte sagsbehandleren, hvilket altid er en god begyndelse i en skattesag.

Gratis vurdering af din skattesag

Vi holder gerne et uforpligtende møde eller tager en telefonisk drøftelse om, hvordan du kommer videre med din skattesag med et godt resultat.

Hvis vi anbefaler dig at gå videre med din skattesag, kan vi på forhånd aftale en fast pris, hvor vi også kan tage hensyn til udfaldet af sagen. Der ydes efter gældende regler omkostningsgodtgørelse på  50% eller 100% ved førelse af skattesager.

Hvis du har fået et brev fra Gældsstyrelsen, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Du skal i stedet kontakte Gældsstyrelsen direkte. Se Gældsstyrelsens kontaktoplysninger her.

Vil du gerne have din skattesag vurderet, så kontakt gerne Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk 

Vil du i stedet gerne læse mere om hvordan skattesager og skatteproces foregår, kan du læse mere nedenfor.

Skattesagen skal vindes i Landsskatteretten eller i ankenævnet

Skattesager skal vindes i Landsskatteretten eller i et ankenævn – altså inden sagen ender ved domstolene. Sandsynligheden for at vinde en skattesag i f.eks. Landsskatteretten fremfor ved domstolene er statistisk set mere end dobbelt så høj.

Endvidere er omkostningerne ved en behandling i Landsskatteretten eller ved skatteankenævn betydeligt lavere end ved domstolene. Det skyldes primært, at modstanderen ved de administrative klagemyndigheder normalt ”bare” er SKAT, mens modstanderen ved domstolene er statens advokat, Kammeradvokaten.
Selv om Kammeradvokaten repræsenterer staten, er Kammeradvokatens medarbejdere berygtet for at gøre alt, hvad de kan for at vinde deres sager, uanset ret og rimelighed. Samtidig er dommerne ved domstolene meget lydhør over for Kammeradvokatens (og dermed statens) argumenter.

Dokumentation i skattesager

Vi har i skattesager særligt fokus på dokumentation, dokumentation og dokumentation. Det nytter ikke noget at have ret, hvis man ikke kan bevise det. Det er vores erfaring, at den part, der har fremskaffet korrekt dokumentation for sin påstand, oftest vinder sagen.

Skattesagen skal skæres til

Hvis en skattesag består af tre forhold, hvor kun det ene kan forventes vundet, mens vinderchancerne for de to resterende forhold er marginale, bør sagen normalt skæres til, således at kun det ene forhold påklages. Hermed kan fokus rettes mod det forhold i skattesagen, hvor vinderchancen er realistisk.

Det er vores erfaring, at denne fremgangsmåde øger chancen for at få medhold i forholdet, ligesom det giver mulighed for 100 % omkostningsdækning.

En god dialog i skattesagen

I Landsskatteretten/skatteankenævnet afgøres sagen af Landsskatterettens/skatteankenævnets medlemmer efter en indstilling fra en sagsbehandler. Vi bestræber os derfor altid på at få etableret en fornuftig dialog med sagsbehandleren, baseret på gensidig tillid og respekt.

Erfaringen viser nemlig, at hvis sagsbehandleren er positivt indstillet over for skatteyderens argumenter, vil det oftest ende med, at skatteyderen vinder skattesagen. Qua vores erfaring med at føre skattesager kender vi som oftest sagsbehandleren – hvilket altid er en god begyndelse.

Ønsker du at vide mere – så er her mere information at hente:

Har du behov for en vurdering af din skattesag – uden beregning – så kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk .