Vælg en side
EN

Menu

Moms og lønsumsafgift

Moms er ikke bare 25 %. En del virksomheder har aktiviteter, der er momsfritaget.

Momsfritagelse medfører begrænsninger af momsfradragsret og kan udløse en pligt til at betale lønsumsafgift. Derudover vil begrænsningen også påvirke virksomhedens adgang til fradragsret for energiafgifter.

Når reglerne er komplekse, er der stor risiko for fejl, men også ofte mulighed for optimering.

Vi har gennem vores mangeårige rådgivning arbejdet med alle relevante spørgsmål som momsfritagelsen giver anledning til. Vi har arbejdet med rækkevidden af momsfritagelserne, primært indenfor fast ejendom, social forsorg og bistand, sundhedsydelser og finansielle transaktioner.

Ved siden af disse specialeområder rådgiver vi løbende inden for stort set alle andre relevante momsretlige spørgsmål, herunder grænseoverskridende transaktioner, hvor vi har et godt internationalt netværk.

Endeligt fører vi løbende en række momssager i klagesystemet, hvoraf en del er principielle.

Fast ejendom

I forhold til arbejdet med fast ejendom arbejder vi for både små og store virksomheder, inden for både køb, salg og opførelse af fast ejendom.

Vi har stor praktisk erfaring med f.eks. brug af fællesregistrering, delregistrering og udtagningsmoms.

Vores rådgivning bygger på et indgående kendskab til transaktionerne inden for fast ejendom, og vi søger altid at finde helhedsorienterede løsninger, som ud over at give svar på momsforhold også inddrager forhold om tinglysningsafgift og skat.
Endeligt har Hulgaard Advokater sin egen fast ejendomsgruppe, der kan hjælpe med at købe eller sælge en ejendom.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om moms, er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pll@hulgaardadvokater.dk og Merete Andersen på tlf. 29 74 71 04 eller ma@hulgaardadvokater.dk.