Aktie- og anpartsselskaber

Ledelse

Herudover skal der i aktieselskaber være en bestyrelse eller et tilsynsråd, bestående af 3 personer. I anpartsselskaber er der ikke krav om en bestyrelse. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet. En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.

Bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætter direktionen. Brugen af tilsynsråd i stedet for en bestyrelse er ikke særlig udbredt i Danmark, men er indført med inspiration fra udlandet.

Efter selskabsloven er der en række formalia, der altid skal være opfyldt. Se mere her.

Generalforsamling

Mindst en gang hvert år skal der afholdes generalforsamling i selskabet. Denne generalforsamling kaldes ”den ordinære generalforsamling”, og her skal bl.a. årsrapporten godkendes. Skal der foretages væsentlige ændringer i et selskab, hvad enten der er tale om vedtægtsændringer, f.eks. ændring af formål eller kapitalforhold, eller det drejer sig om fusion, spaltning mv., kan dette ske på den ordinære generalforsamling, eller der kan afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der kan træffes beslutning herom.

I selskaber med en lille ejerkreds er gennemførelse af generalforsamlinger normalt helt uproblematisk, og i praksis afholdes generalforsamlinger ofte som såkaldte skrivebordsgeneralforsamlinger, når ejerne er enige herom.

Vi deltager gerne som dirigent på generalforsamlinger, hvis der er behov for at sikre, at generalforsamlingen forløber korrekt og i overensstemmelse med selskabslovens regler.

Kapitalforhold

Gennemførelse af en kapitalforhøjelse kan ske ved kontant indbetaling, ved konvertering af gæld eller ved udstedelse af fondsaktier. Udstedelse af konvertible gældsbreve og tegningsrettigheder (warrants) er selskabsretligt også en kapitalforhøjelse. Tilsvarende kan kapitalafgang ske ved gennemførelse af en kapitalnedsættelse, ved opkøb af egne aktier (egne anparter) eller ved udlodning af udbytte, eventuelt som ekstraordinært udbytte. I alle tilfælde er det vigtigt, at det sikres, at selskabslovens formalia overholdes. Det hjælper vores juridiske assistenter gerne med.

Undertiden ønsker et selskab at udstede tegningsret (warrant) eller køberet (aktieoption) til nøglemedarbejdere. Et sådant medarbejderincitamentsprogram kan udarbejdes på et utal af måder og skal tage hensyn til både selskabs-, skatte- og ansættelsesretlige forhold. Endelig er det vigtigt, at det gøres rigtigt, forstået på den måde, at ordningen får de positive effekter, der gør, at ordningen bliver en fordel for både virksomheden og medarbejderne.

Selskabskonstruktion

Mange virksomhedsejere ejer deres virksomhed via et holdingselskab, da en holdingkonstruktion har mange fordele og kun få ulemper. En holdingkonstruktion betyder, at driftsselskabet, som driver virksomhedens aktiviteter, ejes af et eller flere holdingselskaber. En holdingkonstruktion kan ofte etableres skattefrit – læs mere herom under Omstrukturering. Med en holdingstruktur kan salg af ejerandele i driftsselskabet ske skattefrit, ligesom udbytte kan udloddes til holdingselskabet uden skat, hvis holdingselskabet ejer minimum 10 % – læs mere om iværksætterskatten under Aktionærer.

Det er således bedst at have overblik over de skattemæssige følger af påtænkte selskabsretlige dispositioner, inden disse vedtages. Hulgaard Advokater kan hjælpe med at skabe dette overblik.

Vi anbefaler, at der udarbejdes en ejeraftale (aktionæroverenskomst) i selskaber med flere deltagere, og at foreliggende ejeraftaler med mellemrum tages op til revurdering. Hulgaard Advokater hjælper gerne med at udarbejde ejeraftaler eller foretage et eftersyn af den foreliggende.

En særlig problemstilling, som er blevet mere og mere aktuel, er spørgsmålet om selvfinansiering og aktionærlån. Det skyldes ikke mindst, at de skattemæssige regler ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de selskabsretlige, hvorfor f.eks. lån, der er lovlige selskabsretligt, kan være ulovlige skatteretligt. Se under Aktionærer om de særlige skattemæssige problemstillinger for hovedaktionærer.

Tidligere var det normalt at udstede aktiebreve (ejerbeviser) som dokumentation for ejerforholdet. Det bruges dog kun sjældent i dag. Hulgaard Advokater bistår gerne, hvis selskabet ønsker at mortificere (annullere) ejerbeviser, f.eks. fordi disse er bortkommet.

Hvis det er aktuelt, kan aktie- og anpartsselskaber omdannes til en anden selskabsform – læs mere herom under Andre selskabsformer og under Omstrukturering.

Ophør

Endelig kan det blive aktuelt at opløse et selskab. Er selskabet solvent, kan det ske som en likvidation eller ved en betalingserklæring. Sidstnævnte fremgangsmåde er den simpleste. Den har dog den betydelige ulempe, at ejerne af selskabet hæfter for selskabets forpligtelser, også efter selskabet er blevet opløst. Denne hæftelse kan undgås ved gennemførelse af en traditionel likvidation – se handlingsplaner her for processen for henholdsvis en likvidation og en opløsning ved betalingserklæring.

Er selskabet insolvent, er det reglerne i konkursloven om konkurs eller rekonstruktion, der bliver relevante. Er selskabet uden aktiver, vil den letteste måde at få det afviklet på dog ofte være via en tvangsopløsning.