Dødsbobehandling

Når dødsattesten er skrevet af lægen, registrerer systemet, at den pågældende er død. Banken lukker automatisk afdødes bankkonti, herunder fælleskonti med ægtefællen. Betalingsservice (PBS) ophører. NemId lukker, så man ikke længere har adgang til afdødes post eller til andre systemer, hvortil NemId giver adgang.

Begravelsen iværksættes efter nærmere aftale med bedemanden. De pårørende har allerede nu brug for at kende afdødes ønsker til bisættelse mv. Det er ikke hensigtsmæssigt, at sådanne bestemmelser står i afdødes testamente, som typisk først findes frem, når begravelsen er overstået.

Det er hensigtsmæssigt, at afdøde eller hans efterladte på forhånd har gjort sig nogle tanker om disse og andre praktiske problemer.

Navnlig for selvstændigt erhvervsdrivende kan der være brug retningslinjer, f.eks. om hvem der sørger for at medarbejdere, kunder, bank og andre samarbejdspartnere informeres, og sikrer at virksomhedens drift kan fortsætte bedst muligt indtil det er afklaret om virksomheden skal sælges eller drives videre af familien. Du kan læse mere om vores virksomhedstestamente her.

Hos Hulgaard Advokater tilbyder vi i en forseglet kuvert i vores pengeskab at opbevare den information, som du ønsker at give videre til dine efterladte i tilfælde af din død. Det kan f.eks. være et virksomhedstestamente, oplysninger om diverse login og passwords, et eller flere afskedsbreve mv. Det er under alle omstændigheder en god ide, at overveje, hvilken information som de efterladte skal have adgang til, når du ikke er her længere, og selvfølgelig hvordan de får adgang hertil.

Bo-udlæg:
I mange tilfælde efterlader afdøde sig ikke værdier af betydning. I så fald kan det, som han efterlader sig, overtages af den af de pårørende, der afholder begravelsesudgifterne og påtager sig at rydde afdødes lejebolig. En blanket hertil kan hentes på skifteretternes hjemmeside. Den, der får værdierne udlagt, hæfter ikke for anden gæld, som afdøde måtte have, og skal ikke betale boafgift eller andre skatter og afgifter.

Uskiftet bo:
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, herunder registreret partner, og afdøde har livsarvinger, dvs. børn, børnebørn eller adoptivbørn, så har længstlevende mulighed for at overtage fællesboet som uskiftet bo. Hvis skifteretten konstaterer, at betingelserne er opfyldt, udstedes en skifteretsattest, som er længstlevendes legitimation for retten til afdødes ejendele.

Offentligt eller privat skifte:
Hvis dødsboet skal undergives egentlig behandling, skal der først tages stilling til, om boet skal skiftes privat eller offentligt.

Ved offentligt skifte sker bobehandlingen ved en bobestyrer, der typisk er advokat. Det kan være en advokat, som afdøde har sat ind som bobestyrer i sit testamente. Er der ikke bestemmelser om bobestyrer i et testamente vil skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, normalt udpege en af de advokater, som skifteretten har autoriseret som bobestyrer. Bobestyreren træffer afgørelse i dødsboet.

Bobestyrerens afgørelser kan af arvinger, der ikke kan tiltræde afgørelsen, indbringes for retten.

Bobestyreren skal stille en kautionsforsikring over for skifteretten for et beløb, svarende til værdien af boets aktiver.

Ved privat skifte sørger arvingerne selv for at få opgjort og fordelt boet. Også her vil de sædvanligvis have bistand af advokat. Betingelserne for privat skifte er bl.a., at arvingerne er enige herom. Ophører enigheden under boets behandling kan enhver af arvingerne rette henvendelse til skifteretten, der da udpeger en bobestyrer.

Privat skifte skal afsluttes på 1 år, mens der er 2 år til at afvikle et bobestyrerbo. Fristerne kan forlænges af skifteretten.

Skifteretsattest:
Når der er taget stilling til boets behandlingsmåde, udsteder skifteretten en skifteretsattest, som fungerer som legitimation til at disponere over afdødes aktiver. Først med skifteretsattesten i hånden har bobestyreren og arvingerne adgang til boets konti og til at råde over dødsboets aktiver, f.eks. hæve på afdødes bankkonti.

Alt, hvad afdøde ejer ved sin død, inddrages i dødsboet. Det gælder dog ikke afdødes livsforsikringer og pensionsordninger, idet disse beløb udbetales til de begunstigede uden om dødsboet. Konsekvensen er, at afdødes kreditorer og andre arvinger normalt ikke kan kræve sig betalt med beløb fra disse ordninger.

Afdødes aktiver registreres i dødsboet med deres værdi pr. dødsdagen.

Udover disse aktiver kan dødsboet have indtægter af aktiverne, f.eks. renter og udbytte eller erhvervsindkomst, hvis afdøde drev virksomhed. Disse indtægter indgår også som aktiver i dødsboet, indtil aktiverne måtte blive solgt eller udlagt til arvingerne, dvs. overtaget af dem. Fra udlægsdagen overgår retten til afkastet til udlægsmodtageren/arvingen. Det står dødsboet frit for også inden dødsboets afslutning at foretage a conto udlæg af dødsboets aktiver til en eller flere arvinger.

Arvingerne skal under boets behandling tage stilling til, hvilke af afdødes aktiver de ønsker at overtage som en del af deres arv, og hvad der ønskes solgt. Ønsker flere af arvingerne at overtage samme aktiv, kan en arving have fortrinsret, eller der kan blive tale om lodtrækning. For aktiver, der ikke sælges, ansættes værdien efter vurdering, en bil f.eks. af en bilforhandler og indbo af en vurderingsmand. SKAT har offentliggjort retningslinjer, bl.a. for værdi af fast ejendom, især i deres cirkulære nr. 185 af 17-11-1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

De aktiver, som ingen ønsker at overtage, sælges bedst muligt.
Arvingerne skal på tro og love erklære, at afdøde ikke efterlod sig aktiver, der ikke er registreret i dødsboet.

Proklama:
Proklama er en indkaldelse af afdødes kreditorer. Indkaldelsen sker via Statstidende, og kreditorerne har 8 uger til at anmelde deres krav. Anmeldes kravene ikke inden fristen, er konsekvensen som udgangspunkt, at kravet ikke bliver dækket. Fristerne gælder dog ikke for SKAT’s krav, som ikke bortfalder efter disse regler.

Dødsboet tager stilling til, om de anmeldte krav kan godkendes eller ej.

Overstiger gælden værdien af aktiverne, er dødsboet insolvent. Konsekvensen er, at boet skal behandles efter regler, der ligner reglerne for behandlingen af konkursboer.

Først når proklamafristen er udløbet, og der er oversigt over dødsboets samlede aktiver og gæld, er der sikkerhed for, at boet er solvent. Afdødes kreditorer kan derfor ikke forvente at få betaling inden da.

Normalt inden ½ år efter dødsfaldet indsendes til skifteretten og til SKAT en åbningsstatus over boets aktiver og passiver. Denne åbningsstatus kan være grundlag for den endelige boopgørelse, men vil normalt ikke være det, f.eks. fordi aktiver bliver solgt til et andet beløb, end de er værdiansat til i åbningsstatus, eller der er indtægter og udgifter, som der ikke er taget højde for i denne status.

Dødsboets adresse er hos bobestyreren eller ved privat skifte hos den, der måtte have fuldmagt ifølge skifteretsattesten. Skifteretten videresender alle henvendelser hertil. Bobestyreren melder postspærring for afdødes post og omadressering hos postvæsenet.

Bobestyreren vil indkalde de efterladte til mindst 2 bomøder, et ved bobehandlingens start og et ved bobehandlingens afslutning. Sædvanligvis er det nødvendigt med flere bomøder. På møderne redegør bobestyreren for sin behandling af dødsboet og arvingerne for deres ønsker, f.eks. til overtagelse af aktiver, og eventuelle tvivlsspørgsmål diskuteres.

Afdødes testamente kan indeholde bestemmelser om dødsboets behandling. Afdøde kan således have bestemt, at boet skal behandles som bobestyrerbo, f.eks. fordi han har særlig tillid til den pågældende advokat eller kan forudse, at der vil være spørgsmål, som arvingerne måske ikke vil kunne blive enige om.

Herudover kan der i testamentet være truffet beslutninger om indsættelse af arvinger og fordelingen af dødsboet imellem dem. Der kan ligeledes være indsat bestemmelser om særeje (se mere her) for den arv, som arvingerne modtager, og om successionsrækkefølge (skriver vi noget herom noget steds, som vi kan henvise til?), dvs. hvem der ved en arvings senere død skal overtage aktiver, som arvingen har fået udlagt fra dødsboet.

Legal arv og tvangsarv:
Arvens fordeling imellem arvingerne er beskrevet i arveloven, men der kan i testamentet være bestemmelser om en anden fordeling. Arveladers adgang til at fravige arvelovens bestemmelser er dog ikke ubegrænset i relation til arv til ægtefælle og livsarvinger, idet ¼ af deres legale arv er tvangsarv.

Ægtefællen:
Efter arveloven arver ægtefællen halvdelen af afdødes bo. Havde ægteparret fælleseje, overtager ægtefællen desuden sin boslod. Er begge ægtefællernes bodele positive, betyder det, at ægtefællen overtager i alt 3/4 af ægtefællernes fællesbo.

Børn og andre livsarvinger:
Den anden halvdel af afdødes bo deles imellem afdødes børn, herunder adoptivbørn, uanset antal og uanset om det er fællesbørn eller særbørn. Hvis et barn er afgået ved døden og har efterladt sig børn, indtræder disse børnebørn i deres afdødes forælders arveret hos bedsteforælderen.

Bestemmelsen om, at kun ¼ af arven er tvangsarv, betyder, at arvelader i sit testamente har fri adgang til både at begunstige og at begrænse arven til ægtefællen eller til et eller flere af børnene.

Læs mere her om arv og testamenter

Dødsboets indkomstskat:

Dødsboer kan være skattefri eller skattepligtige. Hvis dødsfaldet sker i 2024, vil boet være skattefrit, hvis både boets nettoformue (inkl. fast ejendom) og bruttoaktiverne (ekskl. fast ejendom, der kan sælges skattefrit) ikke overstiger 3.272.500 kr. på skæringsdagen.

Hvis dødsboets værdier ikke når op på dette beløb, er dødsboet altså skattefrit. Det betyder eksempelvis, at salg af boets aktiver ikke avancebeskattes, ligesom genvundne afskrivninger heller ikke genbeskattes. Dødsboet skal ikke indlevere selvangivelse.

Hvis beløbsgrænserne overskrides, er boet omvendt skattepligtigt og skal bl.a. sende oplysningsskema ind til skattemyndighederne i forbindelse med dødsbobehandlingen.

Overstiger boets værdier den omtalte grænse, er dødsboet indkomstskattepligtigt baseret på en nettoindkomstopgørelse og med en flad skatteprocent på 50%, dog med særlige regler for aktieindkomst.

Succession og passivpost: Både dødsboets salg af boets aktiver og udlæg af aktiverne til arvingerne anses skattemæssigt for at være et salg, der udløser skat af avancen. Ved arveudlæg opgøres avancen som forskellen imellem anskaffelsessummen (med tillæg efter de sædvanlige regler) og værdien på udlægstidspunktet. For at muliggøre generationsskifte kan arvingerne overtage visse aktiver med succession, f.eks. erhvervsvirksomheder og aktier i selskaber, der ikke er pengetanke. I så fald indtræder ikke avanceskat, før udlægsmodtageren sælger aktiverne, og da med afdødes anskaffelsessum som udgangspunkt. For at overtage denne skatteforpligtelse får udlægsmodtageren et nedslag i aktivets værdi, kaldet en passivpost. Dette nedslag indgår både ved arvens fordeling og ved boafgiftsberegningen.

Boperioden:
Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet og til og med skæringsdagen i boopgørelsen og strækker sig altså typisk over flere år.

Der fradrages et bofradrag på 6.600 kr. pr. måned (2024), hvor boet er under behandling, dog højst i 12 måneder, samt 2.400 kr. pr. måned (2024). i dødsåret frem til dødsfaldet. Begge beløb er fradrag i selve skatten.

Afdødes skat:
Afdødes B-skatterater skal betales til og med den måned, hvor dødsfaldet skete. Både disse á conto rater og indeholdt A-skat indgår som betalt skat ved opgørelse af skatten i et skattepligtigt dødsbo. Hvis dødsboet ikke er skattepligtigt, kan der begæres en afsluttende ansættelse for afdødes indkomst i dødsåret frem til dødsdagen.

Restskatter for tidligere år anmeldes som kreditorkrav i dødsboet.

Boafgift:
Boafgiften betales af dødsboet, ikke af de enkelte arvinger. Boafgiften beregnes af den arv, der udloddes til arvingerne.

Boafgiftens størrelse afhænger af arvingens slægtsskab med afdøde. – Arv til ægtefæller og visse almennyttige fonde og foreninger er afgiftsfri. – Al øvrig arv belægges med en boafgift på 15%, dog med et afgiftsfrit bundfradrag på 333.100 kr. (2024). – Arv til andre end livsarvinger eller forældre til afdøde (eller til papirløst samlevende, tidligere ægtefælle og visse andre, se nærmere boafgiftsloven) skal betales en tillægsboafgift på 25 % af resten, således at den samlede afgift kommer op på 36,25%.

Både dødsboets skat og boafgiften beregnes i boopgørelsen og skal som resten af boopgørelsen godkendes af hhv. SKAT og skifteretten.