Da vores tidligere partner Peter Tærø Nielsen i 1990 grundlagde firmaet Peter Nielsen & Partners Law Office Sp. z o.o. i Warszawa, skete det ud fra en overbevisning om, at de nye markeder i øst ville få stor betydning i fremtiden.
Nu – mange år efter – er Danmark og Polen på hinandens toplister, hvad angår samhandel. Selv om Danmark er et lille land, har danske investeringer i Polen et markant omfang.
Peter Nielsen & Partners Law Office var det andet udenlandske advokatfirma i Polen overhovedet. Kun et mellemstort engelsk kontor havde etableret sig tidligere. Etableringen skete med kapitalindskud fra den danske statslige fond Investeringsfonden for Østlandene (IØ), som netop var etableret. Peter Nielsen & Partners Law Office Sp. z o.o. var fondens sag nr. 2. IØ udtrådte som medejer i 1997 i overensstemmelse med IØ’s faste praksis om at afvikle deres investeringer efter ca. 5 år. Først senere etablerede de store internationale advokatfirmaer sig i Polen, og da der var flest, var der i alt ca. 35 udenlandske advokatfirmaer i Polen. Nu er der under 10 tilbage!
Det polske kontor var med i de allerførste privatiseringer i den polske, statsejede industri og var derigennem i bogstavelig forstand med til at genåbne Warszawas børs efter årtiers lukning under kommunismen.
Vores polske søsterkontor har gennem tiderne betjent en lang række mellemstore og store danske og udenlandske virksomheder og sidenhen disses lokale, polske dattervirksomheder. Læs mere om Peter Nielsen & Partners Law Office på firmaets hjemmeside www.pnplaw.pl.
Se brochuren “Doing Business in Poland” her samt “Doing Business in Poland – Real estate her.
Hvad kan vi gøre for dig? Vi hjælper dig hele vejen i mål.