Den danske energiafgiftslovgivning er kompleks og i konstant forandring, blandt andet henset til jagten på at indfri Danmarks klimamål og de overordnede målsætninger om grøn omstilling af samfundet.
Energiafgifter er også en væsentlig del af energi- og forsyningsbranchens omkostningsbase, og det er derfor essentielt, at disse omkostninger bliver håndteret optimalt og i overensstemmelse med lovgivningen.
En korrekt håndtering af energiafgifter er baseret på valide data, optimale processer og stærke interne kontroller, hvilket kræver et godt samspil og en indgående dialog mellem de tekniske folk i driften og de regnskabsansvarlige i administrationen. Vi forstår de komplekse afgiftsregler, både ud fra et juridisk og et praktisk perspektiv, og vi hjælper vores kunder med at implementere afgiftslovgivningen i alle dele af forretningen.
Vi holder os opdateret med den nyeste lovgivning og politikker inden for afgiftsområdet og sørger for, at vores kunder altid er orienteret. Vores mål er at sikre implementering af optimale processer og procedurer for håndtering af afgifterne, sådan at disse er i bedst muligt samspil med den øvrige lovgivning for forsyningsarten.
Vores ekspertise omfatter, men er ikke begrænset til:
Opbygning af afgiftsregnskab: Vi assisterer med opbygning af skræddersyede afgiftsmodeller, der tager højde for vores kunders afgiftsmæssige og produktionstekniske forhold.
Sikring af afgiftsgodtgørelse: Vi sikrer, at vores kunders eget energiforbrug bliver håndteret korrekt, og at vores kunder opnår den afgiftsgodtgørelse, som deres aktiviteter berettiger til.
Implementering af interne kontroller: Vi sikrer, at vores kunders revisionsspor er tydeligt, og at de har implementeret stærke, interne kontroller, sådan at risici for fejlhåndtering bliver minimeret.
Dialog med myndigheder: Vi har stor erfaring med at varetage dialog og sager med myndighederne, herunder Skattestyrelsen, og vi assisterer mange af vores kunder hermed, for eksempel i forbindelse med afklaring af konkrete spørgsmål, registreringsforhold og eventuelle afgiftssager.
Hvordan vi kan hjælpe
Vores tilgang er at udvikle skræddersyede løsninger, hvor vi i det juridiske arbejde inddrager økonomiske og tekniske forhold. Gennem personlig rådgivning og betydelig erfaring inden for afgiftsområdet, sikrer vi, at vores kunders virksomhed overholder gældende lovgivning ved implementering af optimale processer og interne kontroller. Vi er parate til at hjælpe jer med at navigere igennem afgiftslovgivningen.
Kontakt
Hvis I vil vide mere om energiafgifter og håndteringen heraf, er I velkommen til at kontakte os her: