Vælg en side
EN

Menu

Startup & Venture Capital

At opbygge en virksomhed er hårdt arbejde. I skal ansætte de rette mennesker til at udføre den rigtige strategi, der er rettet mod den rette kunde.
Vores team er specialiseret i at rådgive startup-økosystemet og eksisterer for at gøre jeres rejse nemmere, hurtigere og mere overkommelig. Vores mål er, at virksomheden skal kunne have fuldt fokus på forretningsidéen og hele tiden være forberedt til det næste skridt på rejsen, uanset om det næste skridt er ansættelsen af den første medarbejder, etableringen af et warrantprogram, ejeraftalen, en ny investeringsrunde, et exit eller alle andre juridiske aspekter af at drive en virksomhed.

Start af virksomhed

Vi rådgiver både danske og udenlandske founders helt fra starten med at sikre, at I kommer i gang med den rigtige selskabsform og eventuelt holdingstruktur. Derudover hjælper vi med alle de nødvendige registreringer, dialog med banken om oprettelse af NemKonto, osv., så I får en virksomhed klar til vækst. Vi ved, at det er afgørende at holde omkostningerne lave og forudsigelige i opstartsfasen, når der sjældent er et positivt cash flow. Derfor tilbyder vi en række pakker med faste priser til startups.

Derudover rådgiver vi løbende om alle selskabsretlige forhold, som eksempelvis:

  • Selskabsstiftelse
  • Kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse
  • Etablering af en bestyrelse
  • Warrantprogrammer eller andre incitamentsordninger
  • Etablering af datterselskaber, holdingselskaber eller søsterselskaber
  • Omstrukturering, herunder fusioner og spaltninger
  • M&A
  • Generalforsamling
  • Vedtægtsændring
  • Nedlukning af selskaber
  • Generationsskifte

Ejeraftale

Hvis I er mere end en founder, eller der kommer en ny investor ind over, så er ejeraftalen den vigtigste aftale for virksomheden. Ejeraftalen sætter rammerne for samarbejdet for virksomheden og sikrer, at der er forventningsafstemt fra starten, så alle løber den samme vej.

Medarbejdere

Når den første medarbejder skal ansættes, begynder man for alvor at støde på mængden af regulering, som man skal være opmærksom på. Der er både forhold, som ansættelses-kontrakter, forsikringer, håndtering af persondata, mv., som er lovpligtige, men der begynder også at være forhold, hvor man skal se fremad, eksempelvis ift. beskyttelse af immaterielle rettigheder, konkurrence- og kundeklausuler, mv.

Venture Capital og finansiering

Vi hjælper med rådgivning og praktisk håndtering i hele finansieringsprocessen, fra forhandlinger af term sheet, udarbejdelse af dokumenter og praktiske forhold som håndtering af overførelser samt registreringer hos Erhvervsstyrelsen. Vores mål er at skabe de bedst mulige betingelser for startups, så de kan tiltrække kapital på en simpel og effektiv måde, som giver virksomheden overskud til at kunne realisere sit potentiale.
Uanset om det drejer sig om at sikre tidlig seed-finansiering eller at navigere gennem serie A-runde, tilpasser vi vores tilgang til den enkelte startups behov.

Exit

Med mere end 25 års samlet erfaring inden for køb og salg af virksomheder (M&A) samt startups har vi et solidt grundlag for at håndtere forskellige typer af transaktioner, herunder både nationale og internationale transaktioner som exits, investeringer og strategiske partnerskaber.

Vi følger normalt founders eller investorer igennem hele Exit-processen helt fra vurdering af, hvilke potentielle købere der er i markedet, til Closing er gennemført og med videre på den næste rejse.

Eksempel på en typisk struktureret salgsproces

01

Forberedelse

Strukturering af transaktionsproces eventuelt i samarbejde med finansiel rådgiver og ejerkredsen.

– Opbygning af datarum
– Intern due diligence
– Forberedelse af fortrolighedsaftale
– Forberedelse af transaktionsdokumenter

02

Forhandlinger
Gennemførelse af forhandlinger og fortrolighedsaftale med potentielle købere.

Modtagelse af indikative bud/hensigtserklæringer og eventuelt indgåelse af eksklusivitetsaftale.

03

Due Diligence
Udvalgte potentielle købere gennemfører due diligence med henblik på undersøgelse af selskabet.

04

Forhandlinger

Bindende bud – justeret til på baggrund af due diligence – fremsendes af de potentielle købere.

En eller to potentielle købere udvælges til forhandling.

05

Signing
Forhandling af overdragelsesaftale samt bilag.

Indgåelse af en betinget overdragelsesaftale (”Signing”).

06

Betingelser for closing
Håndtering af betingelser for Closing
Betingelser for Closing kan f.eks. være købers endelige godkendelse af finansieringen eller tilladelse fra Erhvervsstyrelsen efter investeringsscreeningsloven (FDI-reglerne)

07

Closing

Gennemførelse af aftalen mellem køber og sælger (”Closing”)
Købesummen bliver overført, og selskabet bliver overdraget til køber

08

Post-Closing
– Håndtering af forhold post-closing
– Integration af virksomheden hos køber
– Earn-out
– Garantikrav
– Forsat ansættelse af tidligere ejer
– Good/bad leaver
– Ansvars- og beslutningskompetence

Compliance

I takt med at startups vokser og udvider deres aktiviteter, bliver det stadig vigtigere at sikre overholdelse af relevante love og regler.

Vi forstår kompleksiteten i at navigere gennem de forskellige love og regler, der gælder for startups. Fra databeskyttelse og persondataforordning (GDPR) til arbejdsret og immaterielle rettigheder og codes of conduct, hjælper vi startups med at forstå deres forpligtelser og minimere risikoen for potentielle lovovertrædelser.

Vores mål er at give startups den nødvendige vejledning og støtte til at opbygge et rimeligt niveau af compliance, der kan sikre succes på lang sigt og opretholde tilliden hos deres interessenter – uanset om det er investorer, medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere.

Aftaler

De fleste virksomheder er stærkt afhængige af enkelte kunder, leverandører eller samarbejdspartnere, og der er derfor typisk nogle få væsentlige aftaler, som er afgørende for virksomheden – og ikke mindst for at man kan tiltrække investorer.

Vi hjælper med hele processen, hvis der er brug for fortrolighedsaftaler, term sheets, joint venture aftaler eller øvrige typer kommercielle kontrakter.

Hvad kan vi gøre for dig? Vi hjælper dig hele vejen i mål.