Vil I klage over jeres ejendomsvurdering?

Retssikkerhed for de enkelte skatteborgere har mange facetter, og Retssikkerheds-pakke II har fat i adskillige af dem.

For så vidt angår konkrete sager styrkes retssikkerheden ved at styrke mulighederne hos Folketingets Ombudsmand for at give kritik og anbefalinger til SKAT. SKATs borger- og retssikkerhedschef skal dog fortsat værne om borgernes og virksomhedernes retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i SKATs arbejde. I modsætning til ombudsmanden er retssikkerhedschefen ikke en reel uafhængig instans af den institution, der skal kontrolleres, og det er begrundelsen for at styrke ombudsmanden, som af egen drift kan rejse både konkrete sager og generelle undersøgelser af skatte-myndighedernes behandling af sager. Det er Folketingets Præsidium, der bestemmer den endelige tilrettelæggelse af styrkelsen.

Imidlertid starter al retssikkerhed med skattelovgivningen. Dette tilgodeses i Retssikkerhedspakke II med oprettelsen af et Skattelovråd. Det er beskrevet som et stående, rådgivende udvalg af personligt udpegede eksperter med bred juridisk eller økonomisk sagkundskab på skatteområdet, der udpeges efter faglige kvalifikationer. Som et første emne for dette råd nævnes en beskrivelse og analyse af ”skattely”- begrebet, som ikke mindst Panama-papirerne har aktualiseret. Det kan kun hilses med begejstring.

Efter den politiske aftale kan rådet imidlertid ikke tage emner op af egen drift, men kun efter anmodning fra skatteministeren og ikke fra andre, og skatteministeriet skal varetage sekretariatsbetjeningen.

Jeg har tidligere sammen med formanden for Danmarks Skatteadvokater, Christian Bachmann, argumenteret for oprettelsen af et skattelovråd, se vores kronik i Berlingske af 28. oktober 2015 her. Tankegangen var, at rådet bl.a. skulle styrke Folketingets arbejde med skattelovgivningen og derfor være uafhængigt af skatteministeriet. Rådet skulle således kunne foretage en kritisk gennemgang af de lovforslag, som skatteministeriet ønsker at fremsætte, og kommentere disse forslag, herunder om lovforslaget bør give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, som lovbemærkningerne ikke tager stilling til. En uvildig gennemgang af lovforslag ville desuden kunne medvirke til en kvalitetssikring.

Denne del af aftalen er tilsyneladende ikke ministeriets kop te.

Som aftalen er udformet, bliver rådet et internt organ i skatteministeriet, som ministeren kan bruge eller lade være, og hvis arbejde ministeriet kan opprioritere eller det modsatte.

Efter aftalen skal sammensætningen af udvalget og dets kommissorium overvejes nøjere, således at der kan præsenteres et udkast inden sommerferien. I disse overvejelser kan indgå en mere detaljeret beskrivelse af rådets arbejdsopgaver og arbejdsform.

Aftaleparterne har i sine overvejelser om styrkelse af retssikkerheden inden for konkret sagsbehandling ageret på betydningen af uafhængighed af den institution, hvis virke ønskes forbedret og kontrolleret. Derfor har de opprioriteret ombudsmandens arbejde ved siden af retssikkerhedschefens.

På samme måde burde udgangspunktet være, at Skattelovrådet er uafhængigt af skatteministeriet og sorterer under Folketinget med det formål at styrke både skatteministeriets og Folketingets arbejde med skattelovgivningen.