Rørført CO2 – nyt lovforslag på vej
Klima-, energi- og Forsyningsministeriet har, i forlængelse af den politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, arbejdet på et lovforslag, der fremadrettet skal regulere rammerne for etablering og drift af en samlet CO2-infrastruktur og erstatte de nugældende regler på området i undergrundsloven.
Lovforslaget kan læses her.
Politisk ønsker man således, at der i loven sikres et klart juridisk grundlag for etableringen af den rørførte CO2 uanset, hvortil og med hvilket formål CO2´en transporteres i Danmark.
Loven omfatter derfor etablering af alle typer rørledningsanlæg, bortset fra lokale rørledninger (mere herom nedenfor), uanset om rørledningen leder CO2 til en lagringsfacilitet, et CO2 udskibningssted eller et CO2 forbrugssted. Reglerne omfatter ligeledes hjælpeanlæg, f.eks. kompressorer, målestationer, pumper og modtageanlæg.
Tilladelse
Etableringen af CO2 rørinfrastrukturen vil oplagt være en opgave for de statslige distributions- og transmissionsselskaber Evida og Energinet, men etableringstilladelse kan ifølge lovforslaget meddeles til ansøgere, der har den nødvendige tekniske sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne etablere og drive rørledningsanlægget, det er derfor ikke udelukket, at private aktører også kan melde sig på banen.
Ud over de almindelige drifts- og anlægstekniske vilkår, kan der i tilladelsen fastsættes vilkår om bl.a. betaling for benyttelse, dimensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag, tredjepartsadgang og transportkapacitet. Det præciseres i lovforslaget, at det bestræbes, at der ikke i en tilladelse stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøgeren at etablere og drive rørledningsanlægget.
Tredjepartsadgang og betaling
Bestemmelserne i lovforslaget om fastsættelse af betaling er ikke særlig præcise og bemyndiger i mange tilfælde Klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte yderligere regler. Det er vores vurdering, at de relevante aktører på markedet vil have et væsentligt behov for at kende de nærmere vilkår for transport af CO2, herunder prisdannelsen herfor, også ud i en længere tidshorisont, før de investerer i CCS- og CCU-anlæg, og den vished giver lovforslaget ikke umiddelbart.
Lokale rørledninger
Ekspropriation
Ikrafttrædelse
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 45 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk.