Peter Lund
Kontakt
M: +45 42 95 30 18
E: plund@hulgaardadvokater.dk
Om Peter
Jeg yder rådgivning med fokus på startups, selskabsret, køb og salg af virksomheder (M&A), finansiering, kontraktsret og konfliktløsning.
Min rådgivning fokuserer især på ejerledere, store og små investorer, herunder ventureinvesteringer, opstart af virksomhed, ejeraftaler, warrantprogrammer og M&A.
Jeg har opnået min erfaring fra mine tidligere ansættelser ved større advokatkontorer og en større international detailvirksomhed. Jeg er cand.jur. fra Aarhus Universitet, og har taget en del af min kandidatuddannelse i Sydney, Australien.
Jeg arbejder på kontoret i Ballerup, København.
Hvad kendetegner i dine øjne god rådgivning?
Det er vigtigt for mig at levere rådgivning af høj faglig kvalitet præsenteret på en simpel og let forståelig måde skræddersyet til kunden. Kerneværdierne integritet og ordentlighed gennemsyrer min rådgivning.
God rådgivning er i mine øjne kendetegnet ved at forstå og inddrage kundens personlige og kommercielle forhold og derved finde en løsning, som skaber størst mulig værdi for kunden.
Derudover er det vigtigt for mig at rådgivningen er behagelig, tillidsfuld og med klar kommunikation fra start til slut.
Hvad kan du særligt godt lide ved dit arbejde?
Jeg kan godt lide at hjælpe med at føre kundens drømme ud i livet og med at løse opståede problemer, der er en hindring for, at kunden kan nå sine mål.
Det interesserer mig at sætte mig ind i kundens forhold og forstå klart, hvad problemet er, og hvad der ønskes opnået. Jeg mener derfor, at det i første omgang er afgørende, at man som rådgiver lytter og danner sig overblik over kundens situation og behov. På den baggrund kan man danne finde den bedst mulige kommercielle løsning, hvilket ikke altid er det samme som den ’rigtige’ juridiske løsning.
Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard Advokater?
Jeg sætter pris på arbejdsmiljøet og mine kollegaer. Hulgaard Advokater er kendetegnet ved at have en uhøjtidelig tone med kollegaer, der prioriterer det sociale, men som samtidig er dygtige og åbne for at sparre.
Derudover er der fokus på at finde en løsning, der passer til den enkelte medarbejder – også selvom løsningen kræver, at der bliver tænkt ud af boksen.