Øjvind Hulgaard
Kontakt
M: +45 28 19 39 93
T: +45 38 40 42 45
E: hu@hulgaardadvokater.dk
Om Øjvind
Advokat Øjvind Hulgaard etablerede sammen med advokat Peter Tærø Nielsen i 1995 Hulgaard Advokater (dengang under navnet Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater).
Øjvind arbejder med generel erhvervsrådgivning med særligt fokus på familieejede virksomheder og deres generationsskifte. Det indebærer både løbende rådgivning og sparring vedrørende daglig drift og sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med opkøb og salg af virksomheder.
Øjvind har med sin specialistviden inden for udvalgte områder også erfaring som voldgiftsdommer og han er uddannet mediator.
Igennem Øjvinds langvarige kunderelationer har han en dybdegående viden indenfor forskellige brancher. Øjvind arbejder bl.a. for at hjælpe startup virksomheder med at blive succesfulde og blev i den forbindelse i 2021 indstillet til INCUBA-prisen i kategorien Årets Investor. “Mit håb er, at jeg med mine kompetencer, kan hjælpe startup virksomheder med at blive succesfulde. Særligt interessant bliver det, hvis virksomhedernes hovedformål er den grønne omstilling. Det er helt nødvendigt, at vi tør tænke i nye veje, hvis vi hurtigt skal gå fra en sort til en grøn økonomi”.
Øjvind er bestyrelsesformand/-medlem i en række virksomheder/erhvervsdrivende fonde. Øjvind har også været bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Danske Advokater og var i perioden fra stiftelsen i 2008 til september 2012 næstformand. Øjvind har endvidere i en årrække været medlem af Danske Advokaters forretningsudviklingsudvalg og har i forbindelse med sit branchepolitiske arbejde haft særligt fokus på at skabe de mest optimale rammer for de danske advokatvirksomheder, bl.a. inden for innovation og forretningsudvikling i en traditionelt ”støvet” branche.
Øjvind forestår desuden arbejde med dødsbobehandling, herunder bobestyrerbehandling, ligesom han rådgiver om virksomhedstestamente®.
Øjvind har i flere år undervist på Advokatrådets advokatuddannelse og fungeret som censor ved advokateksamen.
Øjvind har sin gang både på kontoret i Kolding og i Aarhus. Kontorleder Marianne Work Bramsen hjælper Øjvind med hans daglige opgaver, både internt og i forhold til kunderne.
Hvorfor blev du advokat?
Jeg har altid villet være advokat. Interessen er skabt via min mor, Lida Hulgaard, der også er advokat. Vel vidende, at den objektive retfærdighed ikke findes, har jeg en stærk retfærdighedssans og etik. Vi skal som mennesker opføre os ordentligt og anstændigt, og stat/kommuner må som offentlige myndigheder handle ordentligt og professionelt.
Jeg har et motto, der lyder: ”Regler er til for vores skyld og ikke omvendt.”
Sådan fungerer det imidlertid ikke i dag. Regler anvendes ofte på en meget rigid måde uden hensyntagen til den enkelte borger, skatteyder mm. Folketingspolitikerne vedtager hver uge nye regler, som hverken de eller borgerne forstår. Og reglerne fortolkes som oftest af f.eks. skattemyndigheder og domstole til fordel for staten og imod den enkelte borger. Det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem. Hvorfor accepterer vi som borgere, at vi ikke kan beregne vores egen skat, og hvorfor står regelforenklinger ikke højere på flere politikeres prioriteringsliste?
Hvilke kompetencer skal man have i dit job?
Vi kommer ikke udenom, at grundstenen i al juridisk rådgivning er et højt fagligt niveau. Når man er god til noget, bliver det også sjovt at arbejde med. Jeg arbejder ofte med komplekse problemstillinger, som kræver anderledes løsninger. Det forudsætter en evne til at tænke kreativt og kunne se mange forskellige løsningsmuligheder.
Som daglig leder i Hulgaard Advokater og som bestyrelsesformand i en række virksomheder lægger jeg stor vægt på at kunne få et hold til at spille sammen, så den enkeltes styrker kan udnyttes optimalt til fordel for virksomhedens og medarbejderens fortsatte udvikling.
Hvad kan du særligt godt lide ved dit arbejde?
Det, som motiverer mig i det daglige, er, at jeg hver dag møder mange spændende mennesker, og at alle dage er forskellige. Når en kunde henvender sig til os, skyldes det som regel, at vedkommende har brug for rådgivning, sparring mv. At kunne være med til at løse nogle af de udfordringer, vores kunder oplever på deres vej, og at se ting lykkes, er en særlig stor tilfredsstillelse.
Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard?
Vi arbejder under et motto, der hedder frihed til ansvar. Det betyder, at vi alle har et ansvar for, at alle trives, og at vores kunder er glade. Vores arbejdsdag er styret af værdier og sund fornuft, ikke regler.
Stifter og medindehaver, HulgaardNeve Tax (2019 - nu)
Stifter og medindehaver, Hulgaard Advokater, Kolding, Aarhus og Ballerup (1995 - nu)
Advokatbestalling (1993)
Advokatfuldmægtig/ansat advokat, Ole Nielsen & Partnere Advokater A/S, Kolding (1992 - 1995)
Advokatfuldmægtig, Advokaterne Vingårdshus, Aalborg (1990 - 1992)
Erfaring
Danske Advokaters bestyrelsesuddannelse (2007)
Mediatoruddannelse (1996)
Aalborg Universitetscenter (HD 1. del, 1992)
Aarhus Universitet (cand.jur., 1990)
Matematisk student, Marselisborg Gymnasium (1984)
Uddannelse
- Øjvind Hulgaard,
Nyt om generationsskifte af ejendomsselskaber - Øjvind Hulgaard,
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber - Øjvind Hulgaard,
Misforståelser om bestyrelsesarbejde og dansk skat - Øjvind Hulgaard,
Forbud - Øjvind Hulgaard,
Beskatning af aktionærlån - Øjvind Hulgaard,
Er jeres golfklub fritaget for moms? - Øjvind Hulgaard,
Er du klar til dit generationsskifte?
Seneste artikler
- CV