Vælg en side
EN

Menu

Oktober 2010 – Peter Nielsen & Partners Law Office fejrer sit 20 års jubilæum!

10. oktober 2010 —
1 min læsetid
Oktober 2010 - Peter Nielsen & Partners Law Office fejrer sit 20 års jubilæum!

Øjvind Hulgaard
Partner, advokat
E: hu@hulgaardadvokater.dk

Peter Nielsen & Partners Law Office blev stiftet i 1990 af advokat Peter Tærø Nielsen, som i dag er direktør i selskabet, ligesom han er partner i Hulgaard Advokater.
PNP var dengang blot det andet udenlandske advokatfirma på det polske marked. PNP var juridisk rådgiver i en af de fem første privatiseringer i Polen (1990) og bistod med juridisk assistance i forbindelse med børsnoteringen af dette selskab på Børsen i Warszawa.
I de følgende 3 år rådgav advokatfirmaet den polske industriminister i forbindelse med yderligere privatiseringer. I slutningen af 1990’erne ydede PNP også juridisk rådgivning til de danske NATO-styrker, da de flyttede fra Tyskland til Polen i forbindelse med NATO-udvidelsen.

I hele denne periode og i de efterfølgende år har PNP arbejdet med internationale opgaver for kunder af enhver type og størrelse – store koncerner og investorer fra mange forskellige steder i verden, men også små og mellemstore virksomheder.

I årenes løb har PNP også opnået medlemskab af flere højt ansete organisationer såsom det scandinavisk-polske handelskammer og det europæiske juridiske netværk ”Eurolegal”.