Nye regler om omsorgsorlov, fleksible arbejdstider og ekstra orlov for trillingeforældre mv.
Ret til omsorgsorlov i 5 arbejdsdage om året
Omsorgsloven kan afholdes som en samlet periode eller enkelte dage, og medarbejderen har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren under afholdelsen.
Medarbejdere, som benytter retten til omsorgsorlov, får en særlig beskyttelse, idet de vil have ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for medarbejderen. Derudover vil medarbejdere have ret til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som medarbejderen ville have været berettiget til under sit fravær.
Medarbejdere kan i visse tilfælde også anmode arbejdsgiver om ændrede arbejdstider eller-mønstre i en nærmere angiven periode.
Hvis en medarbejders rettigheder krænkes, kan der tilkendes en godtgørelse.
Mulighed for fleksible arbejdstider til forældre med børn under 9 år
Medarbejderen har ret til at vende tilbage til den oprindelige arbejdstid eller -mønster inden udløbet af den aftalte periode, hvis ændrede omstændigheder berettiger dette.
Medarbejdere, som benytter retten til at anmode om ændrede arbejdstider eller -mønstre, beskyttes samtidig mod, at en arbejdsgiver opsiger medarbejderen på baggrund af anmodningen.
Ekstra orlov for trillingeforældre mv.
Reglerne om ekstra orlov gælder for forældre, der fik tre eller flere børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere.
Læs mere om ansættelsesforhold og hvad vi kan hjælpe med her