Ny politisk aftale om energiparker – Er aftalen ren luft eller er vi reelt blevet klogere?

Af Anna Meldgaard Petersen og Bettina Mikkelsen

15. december 2023 —

4 min læsetid

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har den 12. december 2023 indgået en ny politisk aftale om (større) energiparker under navnet: “Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023”.

Aftalen er en politisk aftale, der sigter mod at firedoble Danmarks sol- og vindenergiproduktion på land inden 2030.
Aftalen kan læses her.

Baggrunden for aftalen er en stigende global og national anerkendelse af behovet for at skifte til vedvarende energikilder for at reducere klimaforandringerne. Målet er at understøtte Danmarks bidrag til at opnå internationale klimamål ved at øge produktionen af grøn landenergi markant. Ifølge aftaleteksten har den til formål at muliggøre ambitionen fra klimaaftalen fra 2022 om en markedsdrevet firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 – fra ca. 12 til 50 mia. kWh årligt ved at sikre etablering af større energiparker på land.

På papiret er der tale om en ambitiøs ambition, men spørgsmålet er, om den politiske aftale reelt kan indfri ambitionen. Vi er ikke helt så sikre på, at den politiske aftale faktisk lever op til denne forventning, da konturerne af de kommende rammevilkår for energiparker fortsat er utydelige.

Helt indledningsvist kan vi konstatere, at den nye politiske aftale om energiparker på en række centrale punkter læner sig op ad det udspil, Regeringen offentliggjorde i oktober 2023 om netop energiparker.
Udspillet kan læses her.

Vi havde dog håbet, at den politiske aftale ville være mere skarp på, hvordan politikerne præcist agter at fremme etableringen af energiparker, herunder navnlig præcis hvilke særlige (lempeligere) vilkår sådanne energiparker skal tildeles. Efter at have læst den politiske aftale må vi desværre konstatere, at vi ikke er blevet meget klogere, og at politikerne tilsyneladende ikke er kommet et skridt nærmere på svaret.

Den politiske aftale udskyder således behandlingen af en række af de “store spørgsmål” om energiparker, som således fortsat henstår til senere behandling – sagt lidt polemisk, så forspilder politikerne derved chancen for at blive enige om nogle af de centrale emner i debatten, hvilket helt kan stoppe udviklingen, indtil der er kommet klarhed herom.

Navnlig bemærker vi, at aftalepartierne fx ikke er blevet enige om en definition af selve begrebet ”energiparker”, eller præcist hvilke energiparker der vil blive omfattet af den nye lovgivning, som skal udmøntes på et senere tidspunkt. Aftalen angiver, at lovgivningen skal omfatte “større energiparker”, men hvad der præcist skal forstås herved, er altså ikke defineret i aftalen. Vi finder det dog ikke usandsynligt, at politikerne i det kommende udkast til lov om (større) energiparker vil læne sig op ad den definition, regeringen har lavet i deres udspil fra oktober 2023. Her er energiparker omtalt som:

“En energipark skal bestå af et eller flere arealer i samme geografiske område og have en årlig elproduktion fra vedvarende energi på f.eks. mindst 100 mio. kilowatt-timer årligt – som svarer til mindst 6 landvindmøller.”

Den politiske aftale indeholder dog også en række overordnede beslutninger, herunder om:

Statens deltagelse i planlægningen af disse energiparker, som et supplement til kommunal planlægning.
Muligheden for en delvis statslig overtagelse af planlægning og myndighedsbehandling i visse tilfælde.
Økonomisk støtte og dialog med VE-branchen og grønne organisationer om bl.a. naturbeskyttelse
Lempelse af arealbeskyttelse og miljøhensyn i forhold til placeringen af energiparker
Øget kompensation til naboer og lokalsamfund påvirket af vindmøller og solceller

Men også her havde vi håbet, at aftalepartierne var blevet lidt mere konkrete på, hvad ovenstående beslutninger kommer til at betyde i praksis. Navnlig hæfter vi os ved, at det fortsat er uklart, præcis hvilken rolle staten kommer til at have i hele myndighedsbehandlingen af energiparker fremadrettet. Ifølge aftaleteksten vil man således vurdere (på et senere tidspunkt) behovet for statslig overtagelse af hele eller dele af myndighedsbehandlingen i visse tilfælde, herunder dels planlægningen og dels godkendelsesprocessen. Her havde vi også gerne set, at man havde strømlinet myndighedsbehandlingen, således at man fx lavede en “one-stop-shop”-løsning, hvor én central myndighed blev udpeget som fælles kontaktpunkt for samtlige tilladelses- og godkendelsesprocesser.

Som nævnt ovenfor fremgår det også af aftaleteksten, at energiparkerne skal opnå nogle lempeligere vilkår, formentlig sammenlignet med opstillere af VE-anlæg uden for de omfattede energiparker. Udover at aftalepartierne tilsyneladende er enige om, at man vil lempe på arealbeskyttelseskravene i den respektive beskyttelseslovgivning herom, hvilket naturligvis vil gøre det lettere at placere energiparkerne i praksis, så mangler vi stadig at forstå, præcis hvilke konkrete “lempeligere vilkår” de forskellige aktører i en energipark kan se frem til at få.

Det er ærgerligt, at aftalepartierne ikke er blevet enige om dette i aftaleteksten, da dette utvivlsomt vil betyde, at det lovforberedende arbejde, de skubber foran sig, hverken bliver nemt at blive enige om eller bliver fremskyndet. Derudover vil det potentielt få den konsekvens, at udviklerne og kommunerne vil sætte projekter på hold, indtil der er en politisk afklaring af, om projektet er eller ikke er omfattet af den kommende lovgivning om (større) energiparker, det vil sige igen en stop-go tilgang til udbygningen af vedvarende energi.

Det vi derfor primært får ud af den politiske aftale er, at der ligger en lang række opgaver foran politikkerne i relation til energiparker, som først og fremmest består af:

At udarbejde en ny lov om større energiparker, som kan forventes til foråret 2024 (og ikke til februar 2024, som ellers fremgår af regeringens lovprogram for 2024), som muligvis også indeholder bestemmelser om statslig involvering i planlægning og myndighedsbehandlingen;
Evt. udarbejde en ændring af eksisterende eller udstedelse af nye bekendtgørelse på VE-området;
At udarbejde ændring af de nuværende rammer for grøn pulje og VE-bonus i VE-loven; og
Muligvis også at fremsætte lovforslag til en række konkrete anlægslove om etablering af konkrete energiparker på konkrete geografiske områder.

Vi følger naturligvis udviklingen på området og ser frem til at læse det første udkast til lov om (større) energiparker.

Er du interesseret i emnet energiparker, så følg med på vores hjemmeside og på vores kanaler, hvor vi inden for den nærmeste fremtid kommer til at udgive flere artikler om emnet.