Når iværksætterens virksomhed giver underskud

Dette er dog efterhånden en sandhed med mange modifikationer. Især har opdelingen i almindelig skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og virksomhedsindkomst mudret billedet, idet underskud sædvanligvis kan trækkes fra i indkomst fra samme kilder, men ikke altid i indkomst fra andre kilder. Der gælder også særlige regler for anpartsinvesteringer og ved konkurs og akkord.

Hvis en fysisk person ikke selv har tilstrækkelige indtægter til at modregne i underskuddet, kan underskuddet overføres til fradrag hos den samlevende ægtefælle. Et underskud, der ikke kan modregnes i indtægter samme år hos skatteyderen selv eller hos ægtefællen, kan fremføres til fradrag i senere år.

Fradrag forudsætter, at virksomheden er erhvervsmæssig. Modsætningen til erhvervsmæssig virksomhed er ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Ikke alle virksomheder anses altså for at være erhvervsmæssige.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed blev tidligere kaldt hobbyvirksomhed. I dag er ikke-erhvervsmæssig virksomhed et bredere begreb, der ikke kun omfatter hobbyaktiviteter. Det rejser naturligt spørgsmålet ”Hvor går grænsen?”.

Traditionelt har problemet været rejst for landbrug, er det hobby eller erhverv? Landbrugspligten betyder, at driften som udgangspunkt er erhvervsmæssig. Men ikke alle landbrug er egnede som erhverv, og ikke alle ejere er lige aktive. Måske har hovedformålet med købet været at bo i stuehuset i overensstemmelse med den bopælspligt, som også er en del af landbrugslovgivningen. I sådanne tilfælde vil udgifter til drift, afskrivning mv. typisk overstige indtægterne, således at resultatet af landbrugsdriften er et mere eller mindre permanent underskud. SKAT accepterer kun fradrag, hvis landbruget drives forsvarligt ud fra en teknisk/faglig synsvinkel med en hensigtsmæssig driftsform, der – trods underskud i enkelte år – gør det muligt sædvanligvis at opnå overskud eller i hvert fald ikke underskud.

Denne lystgårdspraksis er imidlertid mere lempelig end forholdene i andre brancher.

Udlejning af sejl- og motorbåde kan nævnes som eksempel på en branche, hvor adgangen til fradrag for underskud er yderst begrænset. Her vil underskuddet ofte være opstået ved, at de skattemæssige afskrivninger på aktivet overstiger udlejningsindtægterne.

Kunstnere vil ligeledes ofte blive nægtet fradrag for underskud i deres virksomhed. For at undgå dette kræves det, at virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Heri ligger, at indtægterne både afkaster en forrentning af investeringerne og tillige giver ejeren en løn for sin indsats. Herudover lægges der vægt på en vis professionel intensitet, mens de faglige kvalifikationer nok indtager en sekundær placering.

Dette rentabilitetskrav har i praksis bredt sig til andre brancher:

F.eks. en underskudsgivende hudpleje- og skønhedsklinik, hvor der blev henvist til, at der ikke forud for opstarten var udarbejdet et realistisk budget.

F.eks. et rejsebureau, der i virksomhedens da 9-årige levetid kun havde givet overskud i 2 år. Rejsebureauet opfyldte ikke rentabilitetskravene, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, hverken set i forhold til skatteyderens arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital. Uanset at skatteyderen havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden og gjorde dette på en seriøs måde, kunne virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig.

Omvendt betyder underskud i en opstartsperiode eller i nedgangstider ikke, at virksomheden frakendes karakter af erhverv. Det afgørende er, om der ved den valgte driftsform er udsigt til at opnå et overskud. Dette afgøres konkret af skattevæsenet, ofte efter en årrække, med den konsekvens, at underskudsfradrag kan nægtes og indkomsterne forhøjes inden for ligningsfristen, dvs. i de sidste 3 år.

Iværksættere må tage denne restriktive praksis i betragtning allerede ved virksomhedens opstart. Det har betydning at lægge budgetter for de første år. Det kan tilrådes løbende at se kritisk på sin indkomstopgørelse, f.eks. undlade at fradrage udgifter af tvivlsom erhvervsmæssig relevans og måske undlade at fradrage de maksimale afskrivninger for at få den størst mulige skattekredit.

Ønsker du råd og vejledning, eller har du allerede en konkret tvist med SKAT, som du ønsker assistance til, er du velkommen til at kontakte Lida Hulgaard på lh@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 08.