Kryptovaluta betragtes som passiv kapitalanbringelse

Skatterådet konstaterede i det bindende svar, SKM2022.40.SR, at investering i kryptovaluta og guldbarrer er passiv kapitalanbringelse i forhold til aktieavancebeskatningslovens §34.

Spørger ønskede at gennemføre et generationsskifte af de nuværende anparter i virksomheden H ApS til sin søn. Samtidig overvejedes det at ændre selskabets investeringer til udelukkende at være investering i kryptovalutaerne, Bitcoin og Ethereum, samt i 1-kilo guldbarrer til opbevaring i en bankboks.

I den anledning ønskede spørgeren svar på, om denne ændring af virksomhedens investeringer vil medføre, at selskabets investeringer ville blive betragtet som passiv kapitalanbringelse. Konsekvensen af at et selskab overvejende beskæftiger sig med passiv kapitalanbringelse er, at der ikke kan gennemføres en overdragelse af anparterne med succession til eksempelvis virksomhedsejerens børn efter aktieavancebeskatningslovens § 34, fordi det strider imod den såkaldte pengetanksregel.

Baggrunden for reglerne er at afskære muligheden for at succedere i levende live i passive selskaber (såkaldte ”pengetanke”). Derfor er det en betingelse for overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. I bestemmelsens stk. 6 fremgår det, at det betragtes som overvejende passiv kapitalanbringelse, hvis mere end 50% af virksomhedens afkast/aktiver består af ”fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.” I bemærkningerne til § 34 fremgår det, at formuleringen skal omfatte alle passive pengeanbringelser så som; ”kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v.”

Ud fra de betragtninger fandt Skatterådet, at formuleringen omfatter investering i kryptovaluta og guldbarrer, som derfor skal betragtes som passiv kapitalanbringelse.