Hvem betaler indkomstskat til Danmark?

Skattesubjekterne

Indkomstskat opkræves direkte hos alle fysiske personer fra fødsel til død.

Desuden opkræves indkomstskat af dødsboer, selskaber, fonde og andre juridiske personer.

Interessentskaber og partnerselskaber er ikke selvstændigt skattepligtige. I stedet fordeles resultatet skattemæssigt mellem ejerne og således, at ejerne beskattes personligt heraf i overensstemmelse med interessentskabskontrakten eller i forhold til deres ejerandel.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er i nogen grad forskellig for fysiske personer og for juridiske personer, ligesom skattesatserne varierer.

Hos personer er skatterne opdelt i forskellige arter. Skatten er via topskatten progressiv, mens skatterne for juridiske personer opgøres med samme procentsats uanset indkomstens art og størrelse. Den aktuelle skattesats for selskaber mv. er 22 % (2023-niveau) af den opgjorte skattepligtige indkomst.

Fuld skattepligt

Den fulde skattepligt bevares, selv om man arbejder i udlandet, hvis der fortsat er en helårsbolig til rådighed i Danmark. I praksis kan skattepligten dog ophøre, hvis boligen udlejes uopsigeligt i mindst 3 år, mens den skattepligtige og hans familie bor i udlandet.

Et sommerhus er ikke nødvendigvis en bopæl, men det forudsættes, at huset alene benyttes til ferieophold og lign.

Som udgangspunkt er det uden betydning, hvor den skattepligtige opholder sig. Der gælder dog den særregel, at personer, der ikke bor i Danmark, men opholder sig her i mindst 6 måneder (inkl. korte ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende), er fuldt skattepligtige til Danmark. Denne regel har kun selvstændig betydning, hvis der ikke er etableret en bopæl her i landet, f.eks. fordi den pågældende bor på hotel.

Herudover er danske statsborgere, som gør tjeneste eller lignende i udlandet, i nogle tilfælde fortsat fuldt skattepligtige til Danmark, selv om de ikke bor i Danmark, fordi de er udsendt til offentlig tjeneste i udlandet eller opholder sig om bord på skibe med hjemsted i Danmark.

Selskaber mv. er som hovedregel fuldt skattepligtige, når de er registreret i Danmark. Andre juridiske personer er fuldt skattepligtige, når de har hjemsted her.

Fuldt skattepligtige er skattepligtige til Danmark af alle indtægter, uanset hvor indtægterne stammer fra. Der gælder det såkaldte globalindkomstprincip. Det betyder, at f.eks. gaver fra en onkel i USA, overskud fra en butik i Indien eller aktieudbytte fra et selskab i Panama indgår i den skattepligtige indkomst i Danmark. Hvis indtægten omfattes af en dobbeltbeskatningsaftale med det land, som indtægterne stammer fra (kildelandet), kan resultatet dog blive et andet.

Læs mere om hvornår du indtræder i fuld skattepligt ved tilflytning her.

Begrænset skattepligt

Begrænset skattepligtige er – i modsætning til de fuldt skattepligtige – kun skattepligtige af indtægter, der erhverves fra Danmark (som kildeland). Den begrænsede skattepligt rammer personer og selskaber mv., som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark.

Kildeskattelovens § 2 opregner en række tilfælde af begrænset skattepligt for fysiske personer og dødsboer. De vigtigste eksempler er:

1. Vederlag for arbejde udført i Danmark. Bestemmelsen omfatter arbejde i tjenesteforhold, som enten er udført for en dansk arbejdsgiver eller omfattet af de særlige regler om arbejdsudleje. Udføres arbejdet i udlandet, indtræder der ikke dansk skattepligt efter denne regel.
2. Virksomheder med fast driftssted i Danmark er skattepligtige af overskuddet fra det danske driftssted.
3. Overskud ved udleje af fast ejendom i Danmark er skattepligtigt i Danmark.
4. Udbytte fra danske selskaber beskattes med dansk kildeskat, der pt. er på 27 % (2023-niveau). Også visse aktiesalg omfattes af denne skat, men som hovedregel er gevinst ved afståelse af aktier i danske selskaber ikke begrænset skattepligtig – med havelågebeskatningen som en væsentlig modifikation, jf. nedenfor. 

Kildeskatteloven indeholder særlige regler for grænsegængere med indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ophør af den fulde skattepligt ved fraflytning fra Danmark

Den fulde skattepligt ophører, hvis personen opgiver sin bopæl her i landet. Fraflytningen anmeldes normalt til Folkeregistret, og SKAT tager udgangspunkt i Folkeregistrets registrering, selv om SKAT ikke er forpligtet til at rette sig efter registreringen eller det registrerede fraflytningstidspunkt.

Som nævnt under fuld skattepligt anses en skattepligtig kun for fraflyttet, når han ikke længere bor i Danmark. Det kræves, at helårsboligen afvikles, det vil sige sælges eller udlejes uopsigeligt i mindst 3 år. Hvis familien bliver boende her i landet, mens en af ægtefællerne arbejder i udlandet, anses bopælen ikke for opgivet, heller ikke selv om den pågældende det meste af tiden opholder sig i udlandet og kun er hjemme i weekender og ferier.

Flytter den skattepligtige og hans familie til udlandet, men bevarer deres bopæl her i landet, kan der opstå en dobbeltbeskatningssituation, som skal håndteres efter Danmarks dobbeltbeskatningsaftale med tilflytningslandet.

Særligt om havelågeskat

Fraflytning fra Danmark til udlandet sidestilles i den henseende med salg. Det betyder, at beskatning sker, som om aktivet var solgt til den pris, som aktivet vurderes til på fraflytningstidspunktet. Dette gælder principielt for alle typer af aktiver, dog ikke fast ejendom. Reglerne er i særlig grad relevant for aktier.

Princippet i havelågebeskatningen er, at skatten af den gevinst, der er optjent, mens aktionæren boede i Danmark, skal tilfalde Danmark. Den værdistigning, der sker efter fraflytningen, beskattes derimod som udgangspunkt ikke i Danmark, heller ikke gevinst på aktier i danske selskaber.

Fraflytteren kan dog begære henstand med havelågeskatten. Så udsættes betalingen, indtil aktierne sælges, eller der træffes andre dispositioner, som udløser betaling af afdrag på den opgjorte fraflytningsskat. F.eks. reduceres henstandssaldoen med den kildeskat, der indeholdes i aktieudbytte, der deklareres fra det danske selskab efter fraflytningen.

Læs mere om de skattemæssige konsekvenser ved fraflytning her.

Henstanden sker uden betaling af renter.

Der skal til Skattestyrelsen indsendes en beholdningsoversigt over aktier, omfattet af havelåge-skatten, og nettoskattebeløbet samles på én henstandssaldo. Så længe der står et beløb på saldoen, skal hvert år indgives aktiebeholdningsoversigt, ligesom henstands-saldoen skal ajourføres.

Når aktier på beholdningsoversigten afhændes, forfalder beregnet skat til betaling som afdrag på henstandssaldoen.

EU-domstolen har i flere afgørelser behandlet spørgsmålet om, hvorvidt havelågebeskatningen er i overensstemmelse med EU’s konventioner. Havelågebeskatningen i den nuværende udformning må antages at være i overensstemmelse med EU-retten. Der er heller ikke grundlag for at tro, at de danske regler skulle være i strid med Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler.

Indtræden af skattepligt ved tilflytning

Denne regel var i spil i skattesagen om Stephen Kinnock, der er gift med Danmarks daværende statsminister Helle Thorning Schmidt. Stephen Kinnock, der var ansat i en udenlandsk organisation, arbejdede i udlandet, men opholdt sig regelmæssigt i Danmark i weekender og under ferie. Han havde i et meget begrænset omfang deltaget i møder af arbejdsmæssig karakter. Spørgsmålet var, om opholdene kun var ”ferie eller lignende”. Resultatet blev, at han ikke blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark.

SKATs afgørelse (Skattestyrelsen i dag) i Kinnock-sagen er omdiskuteret, ikke mindst efter Østre Landsrets dom i Camilla Vest-sagen: Efter længere tids ophold i udlandet flyttede Camilla Vests ægtefælle til Danmark, mens hun fortsatte sit arbejde som fotomodel i udlandet, alene med enkelte optagelser i Danmark. SKAT, der mente, at hun var tilflyttet Danmark, rejste en skattestraffesag imod hende og ægtefællen, som byretten takserede til 1½ års fængsel og en millionbøde. Østre Landsret frifandt imidlertid de tiltalte med henvisning til SKATs afgørelse i Kinnock-sagen.

Camilla Vest-sagen gav anledning til udsendelse af et styresignal, hvori omfanget af tilladeligt arbejde i Danmark, uden at den fulde skattepligt indtræder, er nærmere beskrevet.

Selvom en person som Stephen Kinnock altså har bopæl i Danmark qua familiens bolig, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende også arbejder her.

Da meget arbejde er af intellektuel karakter og sker ved hjælp af elektroniske medier, er det både principielt og bevismæssigt vanskeligt at basere afgrænsningen af den fulde skattepligt på en så upræcis sondring.

En person, der arbejder her i landet uden at eje eller leje bolig her, vil ofte være begrænset skattepligtig af lønindkomst allerede fra stillingens tiltrædelse. Under alle omstændigheder vil han være fuldt skattepligtig, når han har opholdt sig her et ½ år eller mere.

Vidste du, at SKAT genoptog sager om dansk skattepligt, som en udløber af Stephen Kinnock- og Camilla Vest-sagerne. Læs mere herom her.

Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler

En fuldt skattepligtig person i Danmark kan komme i den situation, at nogle af hans indtægter er begrænset skattepligtige til et andet land. I så fald opstår en dobbeltbeskatningssituation.

Reglerne om fuld og begrænset skattepligt medfører, at 2 lande samtidigt kan kræve skat af den skattepligtiges indkomst. Dobbeltbeskatningsaftalerne går ud på at fordele denne beskatningsret imellem landene.

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med mange lande, men ikke med alle. Danmark har således ikke dobbeltbeskatningsaftale med Frankrig og Spanien, idet disse aftaler blev opsagt af Danmark i 2008, og det ikke siden er lykkedes at indgå nye aftaler.

De fleste dobbeltbeskatningsaftaler er baseret på OECD’s modeloverenskomst, men der er ofte i de enkelte aftaler særlige bestemmelser, som landene har ønsket og er blevet enige om.

For det første afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, i hvilket land den skattepligtige har sit hoveddomicil og derfor er fuldt skattepligtig. Der skelnes imellem domicilland og kildeland. Det land, der har status som kildeland, er kun berettiget til at beskatte i det omfang, overenskomsten udtrykkeligt tildeler kildelandet beskatningsretten.

Overenskomsterne opstiller en prioriteringsrækkefølge for de tilknytningskriterier, der er afgørende for de skattepligtiges hjemsted.

Det principale kriterium er den faste bolig. Det skattemæssige hjemsted er, hvor den skattepligtige har fast bolig til rådighed. Har han bolig i begge lande, vælges det land, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, dvs. ”centrum for sine livsinteresser”. Hvis det ikke kan afgøres, lægges der vægt på, hvor han sædvanligvis opholder sig. Opholder han sig sædvanligvis i begge lande, afgøres skattepligten efter hans statsborgerforhold.

For selskaber er det afgørende kriterium, hvor den øverste daglige ledelse er.

For det andet afgør dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvilket land der har beskatningsretten til forskellige indtægter. Hovedreglen er, at domicillandet har beskatningsretten. Eksempler på indkomst, hvor kildelandet normalt har beskatningsretten, er indtægt fra fast driftssted og fast ejendom i kildelandet. Aktieudbytte kan ofte beskattes med 15 % i det land, hvor det udbyttebetalende selskab har hjemsted.

Der er tilfælde, hvor kildelandet har beskatningsretten, men ikke har interne regler, der giver hjemmel for denne beskatning. I så fald kan kildelandet ikke udøve de rettigheder, som det faktisk har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det gælder eksempelvis for kunstnere, artister og sportsfolk, at der er mulighed for beskatning i de lande, hvor virksomheden er foregået, men Danmark vil ofte ikke have interne regler for en sådan begrænset skattepligt. Dette betegnes ligeledes som ”Den Gyldne Regel”.

EU-rettens betydning for skattebetalingen i Danmark

Skattelovgivningen er national, dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bilaterale (bortset fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem de nordiske lande), og EU opkræver ikke direkte skat hos borgerne i EU-landene, men modtager alene en del af momsindtægterne. Skatteregulering fra EU kan kun gennemføres ved enstemmighed imellem EU-landene.

Selvom skatteopkrævningen således er et nationalt anliggende, har EU-retten alligevel en vis indflydelse på dansk skattelovgivning. Det skyldes, at EU-traktaten forbyder forskelsbehandling (diskrimination) og statsstøtte til danske skatteydere. Det er ikke lovligt, hverken for Danmark eller for andre EU-lande, at beskatte udlændinge hårdere end deres egne borgere, uanset om forskelsbehandlingen beror på statsborgerskab eller hjemsted eller andre kriterier. Der må heller ikke opstilles skatte- og afgiftsmæssige barrierer for grænseoverskridende økonomisk aktivitet. EU-Domstolen har afsagt et stort antal domme, der begrænser skattelovgivningens muligheder for at opkræve skat i strid med disse principper. Når der indføres nye love, er regeringen og Folketinget opmærksomme på, at foreslåede regler skal være i overensstemmelse hermed.

EU’s ministerråd har dog gennemført flere direktiver, som er blevet indført i dansk skatteret. Eksempelvis direktivet om gensidig bistand, moder-/datterselskabs-direktivet, fusionsskattedirektivet, rentebeskatnings- og rente-/royaldirektivet.

Endvidere gøres en fælles indsats for at undgå international skatteflugt mv.

Medlemsstaterne i EU har vedtaget en voldgiftskonvention til løsning af dobbeltbeskatningsproblemer i forbindelse med såkaldte ”transfer pricing-sager” – dvs. interne handler mellem koncernforbundne selskaber placeret i forskellige lande. Sådanne handler skal ske til ”armslængdepris”, idet handlerne ikke må benyttes til uretmæssigt at flytte indtægter fra et land til et andet. Voldgiftskonventionen er hverken et direktiv eller en forordning, men en konvention, der ikke er underlagt EU-Kommissionen og EU-Domstolens kompetence.

Penge fra udlandet

Påligning af skatter sker i stigende grad på basis af indberetninger fra arbejdsgivere og andre, der udbetaler vederlag for arbejde og lign., pensionskasser, banker, forsikringsselskaber mv. Snart sagt alle økonomiske bevægelser kan ses i den enkeltes skattemappe, som kan nås via MitID og TastSelv.

Indberetningspligten er pålagt danske institutioner, men ikke udenlandske. Her er alene en pligt for fuldt skattepligtige til selv at give oplysning til Skattestyrelsen om udenlandske bankkonti og lign., men ikke en pligt for den udenlandske samarbejdspartner til at meddele Skattestyrelsen oplysninger. Via EU modtages der dog fra og med 2018 automatisk oplysninger om bankkonti i Schweiz.

Skattestyrelsen er meget opmærksom på de fejlkilder, som disse manglende oplysninger rummer. Derfor har Skattestyrelsen i flere omgange pålagt banker og andre pligt til at give yderligere oplysninger, dels om omsætning via visse kreditkort, dels om penge overført til danske bankkonti fra udlandet (money transfer). På den måde kommer Skattestyrelsen i besiddelse af oplysninger, som de forelægger for skatteyderne til nærmere forklaring.

Det er skatteyderne, der må forklare og sædvanligvis også bevise, hvorfra pengene stammer. Det gælder, uanset om pengene er overført fra en udenlandsk (bank)konto eller er overført kontant, og det gælder også for fuldt lovlige overførsler. Myndighedernes formodning er, at pengene er skattepligtig indkomst, indtil det modsatte er bevist

Få hjælp til din skattesag