Energi- og forsyning: Der er fart på i Bruxelles!

Net Zero Industry Act

Kommissionen har i marts 2023 foreslået ”Net Zero Industry Act”. Med dette forslag indføres nye tiltag rettet mod, at 40% af vigtige grønne teknologier fremadrettet skal fremstilles indenfor EU. Som led i dette mål skal det blive hurtigere at opnå godkendelse til nye projekter. Forslaget er bygget op omkring følgende fire søjler:

i) forudsigelige og enkle lovgivningsmæssige rammer

ii) hurtigere adgang til finansiering

iii) forbedring af færdigheder og

iv) åben handel for modstandsdygtige forsyningskæder.

Den hurtigere adgang til at opnå godkendelse til nye projekter medfører, at der indføres frister for godkendelsesprocessen.

Godkendelsesprocessen må ikke overstige:

• 12 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
• 18 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 6.

For vigtige strategiske nettonulprojekter (net-zero strategic projects), jf. artikel 12, skal godkendelsesprocessen være endnu hurtigere. Her må godkendelsesprocessen ikke overstige: er

• 9 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
• 12 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 13.

Kommissionen peger på otte typer af projekter, der er strategiske nettonulprojekter:

• Solenergi (herunder solar photovoltaic og solar thermal)
• Biogas/biometan
• Varmepumper og geotermisk energi
• Elektrolyse og brændselsceller
• Batterier
• Teknologier til forbedring af elnettet
• Vindenergi (onshore og offshore)
• CCS

Forslaget skal nu godkendes af Rådet og Parlamentet, inden det kan træde i kraft.

Elmarkedsreform

Kommissionen har i marts 2023 foreslået en reform af elmarkedet i EU for at fremme vedvarende energi, bedre beskytte forbrugerne og styrke industriens konkurrenceevne.

Målet er bl.a. kraftigt at øge antallet af vedvarende energikilder, gøre forbrugernes regninger mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer og beskytte bedre mod fremtidige prisstigninger. Derudover skal industrien blive renere og mere konkurrencedygtig.

Forslaget har fået stor kritik i Danmark og resten af Norden, idet mange mener, at man, modsat formålet, kan risikere at spænde ben for den grønne omstilling. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard udtaler bl.a. ”Vi vil fra dansk side gå aktivt ind i de kommende forhandlinger med fokus på at fastholde et markedsdrevet elmarked, for det er netop et velfungerende elmarked, som fremmer investeringerne i vedvarende energi”.

Den foreslåede reform skal drøftes af Rådet og Parlamentet, inden den kan træde i kraft, men der er planer om vedtagelse allerede i juni 2023.

Delegeret retsakt ”RFNBO” – Definition af grøn brint

Kommissionen har i februar 2023, gennem en retsakt, opstillet nogle kriterier for, hvornår brint og Power-to-X-brændstoffer kan karakteriseres som værende grønne i EU. Kommissionens definition på grøn brint er: brint, der fremstilles i et elektrolyseanlæg af vedvarende elektricitet. Definitionen finder anvendelse, uanset om brændstoffet er produceret inden for eller uden for Unionens område.

RFNBO står for “renewable fuel of non-biological origin” dvs. brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi, og som ikke er af biologisk oprindelse.

Der indføres et additionalitetskrav, hvilket medfører, at brinten skal fremstilles ved hjælp af ”ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og indenfor samme budområde som brinten. Generelt ses der på, om VE-elektriciteten og elektrolyseanlægget er beliggende i samme budområde. Medlemslandene kan dog fastsætte særskilte og andre regler herfor af hensyn til elnettet. VE-elektricitet, der anvendes til elektrolyse, kan anvendes via direkte linjer eller via elnettet.

VE-produktionsanlægget kan være opsat op til 3 år forud for elektrolyseanlægget for at opfylde additionalitetskravet. Der må ikke være givet driftsstøtte til VE-produktionsanlægget.

Parlamentet og Rådet skal indenfor 2 måneder beslutte om de vil godkende eller forkaste retsakten.

CSRD – Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

EU’s “Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) trådte i kraft i januar 2023. Direktivet skal forpligte store virksomheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed. De omfattede virksomheder er store virksomheder og børsnoterede SMV’er omfattet af årsregnskabsloven og visse finansielle virksomheder. Det forventes, at ca. 2.300 danske virksomheder vil blive omfattet.

Direktivet får virkning for virksomhederne i etaper:

• Store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte skal påbegynde rapporteringen for regnskabsår, der starter i 2024.
• Rapporteringsforpligtigelsen for de øvrige store virksomheder starter i 2025 eller senere. Her er der tale om virksomheder, der i to (følgende) regnskabsår overskrider to ud af tre kriterier:
  • Balancesum: 156 mio. kr.
  • Nettoomsætning: 313 mio. kr.
  • Antal ansatte: 250
• Børsnoterede SMV’er vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028.

Virksomhederne skal rapportere om miljøforhold, herunder klimaforandringer, vandressourcer, forurening osv. Derudover skal de rapportere på sociale forhold og governance (virksomhedsledelse).

Sådan sikrer du din virksomhed

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til de nye EU-regler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.