De nye skærpede regler om arbejdsudleje gælder også for “gamle” aftaler

3. oktober 2022 —

3 min læsetid

Siden den 1. oktober 2013 har der været skærpede regler om arbejdsudleje – også for ”gamle” aftaler. Den danske virksomhed hæfter nemlig for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark og kan pålægges bødestraf ved manglende indeholdelse af skatten.

Formålet med de skærpede regler

I september 2012 blev de danske regler om arbejdsudleje skærpet. Reglerne har indtil den 1. oktober 2013 kun fundet anvendelse på ”nye” aftaler om arbejdsudleje, indgået eller ændret fra og med den 20. september 2012. Fra den 1. oktober 2013 finder de skærpede regler også anvendelse på ”gamle” aftaler, indgået før den 20. september 2012. Med andre ord: De nye regler om arbejdsudleje finder nu anvendelse på alle aftaler – nye og gamle.

Reglerne er indført for at sikre, at danske virksomheder i højere grad kan konkurrere med udenlandske virksomheder om arbejde i Danmark, da de udenlandske virksomheder ikke må kunne konkurrere på skattefordelen. Samtidig har ændringen til formål at modvirke social dumping, idet den udenlandske arbejdskraft bliver omfattet af dansk beskatning fra dag 1, og dermed kan de udenlandske virksomheder ikke fastsætte deres medarbejderes løn under hensyn til, at indkomsten ikke skal beskattes i Danmark.

Efter de nye regler er det uden betydning, om en kontrakt kaldes for en arbejdsudlejekontrakt eller en entreprisekontrakt. Indgår arbejdet, der udføres af den udenlandske virksomhed, som en integreret del af den danske virksomheds aktivitet, er der tale om arbejdsudleje.

Arbejdsudlejebegrebet

Skatterådet har afgivet en række bindende svar om rækkevidden af det nye arbejdsudlejebegreb. Sammenfattende kan man konkludere, at de nye regler om arbejdsudleje fører til, at der i langt flere tilfælde end tidligere foreligger arbejdsudleje. Det har den konsekvens, at de danske virksomheder hæfter for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark (35,6 % bruttoskat).

Skatterådet har dog i enkelte tilfælde fundet, at der ikke forelå arbejdsudleje – altså tilfælde, hvor arbejde udført af den udenlandske virksomhed ikke ansås for en integreret del af den danske virksomheds arbejdsområde.

Som eksempel kan nævnes denne afgørelse:

Særlige løfte- og monteringsopgaver var ikke arbejdsudleje:
Den danske virksomhed drev virksomhed med opførelse af bl.a. broer.

Den udenlandske virksomhed skulle udføre komplekse og specialiserede opgaver i forbindelse med løft og montering af brofag. Den udenlandske virksomhed var førende i verden på dette felt – og den danske virksomhed havde ingen erfaring med sådanne arbejdsopgaver.

Skatterådet fandt, at der ikke forelå arbejdsudleje, idet de omhandlede løfte- og monteringsydelser udgjorde en afgrænset og specialiseret ydelse set i forhold til de kerneydelser, som den danske virksomhed udførte. Der blev ved vurderingen henset til, at den danske virksomhed ikke selv udbød eller markedsførte sig med at udføre løfte- og monteringsopgaver.

Vil du vide mere om arbejdsudleje og brug af udenlandske underentreprenøre og hæfftelse for betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag så læs vores artikel her

Hvis du har spørgsmål til arbejdsudleje i relation til din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte Lars Lauge Nielsen på lln@hulgaardadvokater.dk.