if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Energibeskatning og overskudsvarme fra pyrolyse

Blog

Energibeskatning og overskudsvarme fra pyrolyse

Skatterådet har i et nyt offentliggjort bindende svar taget stilling til energibeskatningen af overskudsgas fra en pyrolyseproces.

Hulgaard Advokater har rådgivet i sagen.

 

Baggrund

I den konkrete situation afbrændte virksomheden overskudsgassen i en flare, hvilket ikke giver anledning til nogen energibeskatning.

Virksomheden overvejede derfor i stedet at afbrænde gassen i en kedel for at kunne afsætte varmen herfra til et nærliggende fjernvarmeværk. På den måde blev energien i gassen i det mindste udnyttet.

Alternativt overvejede virksomheden af afbrænde gassen i et motoranlæg, med henblik på kraft-varmeproduktion. Derved ville en del af virksomhedens egetforbrug af elektricitet i pyrolyseprocessen kunne dækkes herfra, og samtidigt ville restvarmen fra motoren kunne afsættes til varmeværket.

Det bindende svar var vigtigt for virksomheden, idet virksomheden ville være sikre på, at der ikke opstod en fuld energibeskatning af pyrolysegassen, hvis energien blev afsat til fjernvarmeværket.

 

Afbrænding af pyrolysegas i en kedel

Det bindende fastslår at afbrænding af pyrolysegas i en kedel, skal anses som en renseproces, mens udnyttelsen af varmen fra forbrændingsprocessen skal behandles som overskudsvarme.

Konsekvensen er dermed at virksomheden skal betales procesafgift og CO2 afgift af gasforbruget (som følge af renseprocessen), mens varmen fra forbrændingsprocessen kan blive afgiftsfritaget, i overensstemmelse med reglerne for certificeret overskudsvarme.

Med andre ord, får en udnyttelse af energien i pyrolysegassen den effekt, at der opstår en CO2 og procesenergibeskatning, hvor der ikke opstår beskatning hvis gassen blot brændes af i en flare.

Dette forekommer umiddelbart som en vidtgående konsekvens, at der opstår en beskatning når varmen bliver udnyttet, mens der ikke opstår nogen beskatning når gassen bliver brændt af.

Når det er sagt, er Skatterådet afgørelse i god overensstemmelse med energibeskatningsreglerne, og de normale afgiftsretlige systematik.

Skatterådets bindende svar er – efter vores opfattelse – imidlertid for vidtgående når man læser deres opfattelse af hvordan afbrændingen af pyrolysegassen i motoranlægget skal behandles.

 

Afbrænding af pyrolysegas i et motoranlæg

Det var vores opfattelse, at det var underordnet for den afgiftsmæssige behandling af varmen fra mortoralægget, om gassen blev afbrændt i en kedel eller et motoranlæg.

Skatterådet udtaler imidlertid, at når afbrændingen sker i et motoranlæg, så skal kraftvarmereglerne anvendes, med den konsekvens at varmen fra motoranlægget bliver beskattet med fuld energibeskatning – dvs. fuld gasafgift og CO2 afgift.

Skatterådets bindende svar får dermed den effekt, at pyrolysegassen bliver behandlet som almindelig naturgas eller andet brændsel, der indfyres i et kraftvarmeanlæg, hvor varmen fra anlægget udnyttes til opvarmning af rum.

Det er vores opfattelse, at Skatterådet tilsidesætter det faktum, at forbrændingen i motoranlægget sker af nøjagtigt samme hensyn som ved forbrændingen i kedlen – at bortskaffe gassen, og dermed gennemføre en renseproces.

 

Afsluttende bemærkninger

Det er væsentligt at påpege, at den afgiftsmæssige behandling af pyrolysegassen havde en meget tæt sammenhæng med kravene til virksomhedens håndtering af pyrolysegassen, i virksomhedens miljøgodkendelse.

Således udtalte kommunen som miljømyndighed, at miljøtilladelsen stillede krav om afbrænding af pyrolysegassen ved en høj forbrændingstemperatur, for at sikre en effektiv forbrænding heraf og lav CO2 emission, og at de fastsatte krav var for at sikre en forsvarlig bortskaffelse af pyrolysegassen. Kommunen udtalte endvidere at det var mest korrekt at anse forbrændingen af gassen som en sammenhængende og helt integreret del af den samlede rensning.

Det er netop heri det springende punkt er, mellem at anse gassen som en primær energi der blot anvendes til energifremstilling (med deraf fuld beskatning) eller om energien opstår i en renseproces.

Du kan læse mere i det bindende svar her 

 

Hulgaard Advokater har gennem mange år arbejdet med energibeskatning af industrien og forsyningssektoren, og har et flere gange rykket praksis for overskudsvarmebeskatning.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk  eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen

Partner, afgiftsspecialist
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Fordele ved solceller på udlejningsejendomme

Blog

Fordele ved solceller på udlejningsejendomme

Af Bettina Mikkelsen & Kristina Meier Risbjerg

Den grønne omstilling buldrer afsted, og arbejdet frem mod en mere bæredygtig fremtid er i fuld gang. Alle virkemidler skal indtænkes i den transformation – og solceller er en vigtig brik.

Også på erhvervsejendomme – her kan solceller bidrage til:

  • at gøre bygningen mere energieffektiv og selvforsynende med el til ejendommens drift, inklusiv erhvervslejerne.
  • at nedbringe ejendommens klimaaftryk og sikre en mere bæredygtig ejendomsdrift, både klimamæssigt og økonomisk.
  • at minimere ejendommens driftsomkostninger, da solcellestrøm er billigere end at købe elektricitet fra nettet som følge af besparelser på elafgift og tariffer.

Derudover – som en sidegevinst – medvirker elproduktion fra solcelleanlæg også til at minimere belastningen af elnettet, hvilket har en stor samfundsmæssig værdi.

Investering i solceller giver et højt afkast, leverer grøn strøm til el- og hybridbiler, resulterer i en god CSR-værdi samt en grøn signalværdi, ligesom der er mulighed for at sælge overskudsstrøm. Solceller bidrager også til en bedre energiklassificering.

Solceller er derfor en form for kinder-æg i den grønne omstilling.

 

 

Juridiske forhold ved solceller på udlejningsejendomme:

Opsætning af solceller kan virke som en simpel opgave, men virkeligheden er en anden, og særligt i forhold til udlejningsejendomme. Det er en jungle af faldgruber og regler, der skal afklares, undersøges og håndteres – inden der trykkes på knappen.

Når udlejer og lejer har en fælles ambition om grøn omstilling, tillader lejer gerne udlejers monitorering af lejemålets energiforbrug. Dermed kan udlejer vurdere ud fra ejendommens forbrugsdata, hvor der kan energioptimeres bedst muligt.

I relationen mellem en udlejer og en lejer er kontraktsgrundlaget omdrejningspunktet, så det er her, vi starter. Vi skal skabe overblik og baseline for den videre proces, sådan at vi kan planlægge processen. Der skal indgås en tillægslejekontrakt med erhvervslejerne om at aftage el fra solcelleanlægget for, at solcellernes potentiale udnyttes bedst muligt. Når baseline er identificeret kigger vi nærmere på ejendommens elforbrugsprofil, sammenholder den med den potentielle produktion på solcelleanlægget og beregner den potentielle besparelse ved investering i solcelleanlægget.

Vi tager drøftelserne med de forskellige interessenter involveret i processen, og vi kan også tage de tekniske drøftelser med leverandør, installatør og myndigheder.

Ud fra de forskellige parametre udarbejder vi et beslutningsgrundlag med de mulige erhvervslejeretlige modeller, som ofte kræver, at der sker ændring eller justering af lejekontrakten.

Vi oplever, at vi med vores forskellige kompetenceprofiler kan levere en helhedsorienteret rådgivning, med fokus på de forskellige, relevante parametre.

 

Juridisk rådgivning på solceller på fast ejendom

Udvikling fra idé til faktisk installation af solceller er en proces, hvor mange faktorer og forhold skal undersøges og håndteres.

 

Vi i Hulgaard Advokater står klar til at være jeres sparringspartner og rådgiver i hele processen:

  • Fra beregning af de økonomiske potentialer
  • Over dialog med tekniske rådgivere og myndigheder,
  • Til håndtering af de erhvervslejeretlige og andre juridiske forhold


Kontakt afgiftsspecialist Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
eller

advokat indenfor fast ejendom Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46 eller pr. mail kmr@hulgaardadvokater.dk 

 

Har du interesse i juridisk rådgivning om erhvervsejendom, herunder køb og salg og udlejning af fast ejendom, så læs mere her

Interesserer du for energi og forsyning, samt den grønne omstilling så kan du læse mere om hvad vi kan hjælpe med her

Har du brug for sparring på energiafgifter og måske øvrige afgifter? Så læs mere her

Bettina Mikkelsen
Partner, afgiftsspecialist
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk
Kristina Meier Risbjerg
Partner, advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Nyt fra EU: Revision af EU ETS og indførsel af en klimatold (CBAM)

Blog

Nyt fra EU: Revision af EU ETS og indførsel af en klimatold (CBAM)

Af Mille Schacht-Magnussen

Europa Parlamentet og Rådet har i år vedtaget vigtig lovgivning som en del af ”Fit for 55”-pakken. Dette omfatter bl.a. en revision af EU ETS og indførslen af en klimatold (CBAM).

Aftalerne er afgørende for at nå EU klimamålene for 2030.

 

Revision af EU ETS

EU Emissions Trading System (ETS) er det system, der sætter loft over, hvor meget CO2 virksomheder i EU må udlede. Systemet har siden indførslen i 2005 reduceret EU’s CO2-udslip med 41%. Parlamentet har nu vedtaget en revision af systemet.

Nedenfor uddybes tiltagene ift. bygnings- og vejtransportsektoren, søtransport og udfasningen af gratiskvoterne. Herudover indføres bl.a. en stabilitetsmekanisme således, at der frigives yderligere 20 millioner kvoter, hvis kvoteprisen stiger til over 45 EUR. Der afsættes flere penge til innovative teknologier, der skal være med til at modernisere energisystemet, fx er Innovationsfonden omfattet. Alle nationale indtægter fra auktionerede ETS kvoter skal bruges på klimarelaterede aktiviteter. Det er desuden besluttet at 24% af alle ETS kvoter skal placeres i Market Stability Reserve.

 

Nye tiltag til bygnings- og transportsektoren

Kvotesystemet udvides til at omfatte emissioner fra bygnings- og vejtransportsektoren.

Der oprettes et særskilt, men parallelt ETS for bygnings- og vejtransportsektoren (EU ETS II) for at undgå forstyrrelse af det velfungerende emissionshandelssystem for stationære anlæg og luftfart.

Den samlede mængde kvoter til det nye emissionshandelssystem skal reduceres lineært. De regulerede enheder (brændstofdistributører) vil skulle indberette mængden af brændstoffer, der bringes i omsætning fra 2024. Fra 2026 vil de skulle returnere en tilsvarende mængde kvoter på grundlag heraf. Emissionsloftet vil blive fastsat i 2026 og vil gradvist blive reduceret til en emissionsreduktion på 43 % i 2030 i forhold til 2005-niveauet for disse sektorer. Alle kvoter vil blive bortauktioneret, og ingen vil blive stillet gratis til rådighed. Den samlede kvotemængde fastsættes første gang i 2027.

Et muligt problem er dobbelttælling af emissioner i det eksisterende EU ETS og det nye emissionshandelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer. Det vil formentlig ske i få tilfælde. I sådanne tilfælde opfordres medlemsstaterne til at anvende sådanne indtægter til at kompensere for den uundgåelige dobbelttælling og andre sådanne omkostninger uden for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer i overensstemmelse med EU-retten.

I tilfælde af ekstraordinært høje energipriser giver direktivets artikel 30k mulighed for en udsættelse af emissionshandelen for bygnings- og vejtransportsektoren indtil 2028.

 

Søtransport

Som noget nyt bliver søtransport omfattet af ETS. Der skal returneres kvoter for 50% af emissionerne for sejlads fra en medlemsstat til en ikke-medlemsstat og omvendt samt for 100% af emissionerne for sejlads fra en medlemsstat til en anden medlemsstat og indenfor samme havn i en medlemsstat.

Desuden skal rederiernes returnering af kvoter gradvist øges mht. verificerede emissioner således at de i 2024 er forpligtet til at returnere kvoter for 40% af verificerede emissioner, i 2025 for 70% og fra 2026 returnere det antal kvoter, der svarer til 100% af deres verificerede emissioner, jf. artikel 3gb.

 

Udfasning af gratiskvoter

Det er besluttet at de gratis CO2-kvoter skal udfases. Udfasningen starter i 2026 og gratiskvoterne skal være helt udfaset til 2034. Dette kan medføre problemer for EU-virksomheder, hvis det ikke bliver reguleret (se nærmere nedenfor).

Med styrkelsen af ETS forventes en reduktion af EU’s CO2-udslip fra omfattede sektorer med 62% i 2030 i forhold til 2005-niveauet.

 

Klimatold (CBAM)

I forbindelse med revisionen af EU ETS, har EU ligeledes vedtaget indførslen af en Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som er en klimatold på varer der importeres ind i EU. Formålet er at forebygge CO2-lækage og ligestille virksomheder udenfor EU med virksomheder indenfor EU. Her får du et kort overblik over de nye regler.

CBAM har til formål at bekæmpe CO2-lækage ved at beskatte CO2-indholdet i varer, der importeres til EU, på samme måde som EU-produkter underlagt ETS. Dette skal udligne konkurrencen for EU-virksomheder og forhindre, at virksomheder flytter pro-duktionen og udledningen ud af EU på grund af for høje klimaomkostninger. Samtidig kan indførelsen af CBAM motivere virksomheder udenfor EU til at reducere deres CO2-udledning.

Virksomheder, der importerer varer til EU, skal købe CBAM-certifikater. Konkret skal de betale differencen mellem CO2-prisen i produktionslandet og prisen på kvoter i EU ETS.

CBAM skal indføres, i takt med at gratiskvoterne i ETS udfases. CBAM træder således i kraft i 2026 og forventes at være fuldt implementeret i 2034. De omfattede sektorer er jern, stål, cement, aluminium, gødning, el og brint. Inden udgangen af overgangsfasen skal Kommissionen vurdere, hvorvidt tolden skal udvides, så den omfatter flere sektorer. I første omgang skal den udvides til organiske kemikalier og polymerer, og målet er, at tolden til 2030 omfatter alle varer, der er omfattet af EU ETS.

 

Mulig problemstilling

Trods mange gode tiltag i de nye regler fra EU, rummer udfasningen af gratiskvoterne et muligt problem, som gerne skal løses i overgangsfasen, hvis samspillet mellem EU ETS og CBAM skal fungere optimalt.

Det er en del af aftalen, at Kommissionen senest i 2025 skal undersøge risikoen for CO2-lækage på eksportmarkedet. Indførslen af CBAM har til formål at forhindre lækage på importmarkedet, men desværre skaber dette dog samtidig en øget risiko for lækage på eksportmarkedet. Udfasningen af gratiskvoterne medfører at en EU-virksomhed, skal betale både for dens udledninger på et marked udenfor EU og nu også for CO2-kvoter for hele udledningen på det europæiske marked. Til sammenligning skal en konkurrent udenfor EU kun betale for dens udledninger udenfor det europæiske marked. Kommissionen skal om nødvendigt indsende en klage til WTO med et lovforslag, der kan løse problemet. Derudover er det estimeret, at der vil blive brugt 47,5 millioner kvoter på at søge at løse problemet med lækage på eksportmarkedet.

 

Sådan sikrer du din virksomhed

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til de nye EU-regler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk  eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

Læs mere her:

  1. ‘Fit for 55’: Council and Parliament reach provisional deal on EU emissions trading system and the Social Climate Fund – Consilium (europa.eu)
  2. Debat | Cheføkonom: Afgørende klimatold fra EU er på vej – på godt og ondt (borsen.dk)
  3. “Fit for 55”: Parliament wants to extend the Market Stability Reserve to 2030 | News | European Parliament (europa.eu)
  4. Deal reached on new carbon leakage instrument to raise global climate ambition | News | European Parliament (europa.eu)
  5. Climate change: Deal on a more ambitious Emissions Trading System (ETS) | News | European Parliament (europa.eu)
  6. Regning for EU’s nye klimakvotesystem kan lande hos kraftværker – Nyheder.dk
  7. Aftale om CO2-kvoter bringer EU tættere på klimamål | Nordjyske.dk

 

Peter Lunau Larsen
Bettina Mikkelsen
Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Energi- og forsyning: Der er fart på i Bruxelles!

Blog

Energi- og forsyning: Der er fart på i Bruxelles!

Af Mille Schacht-Magnussen og Bettina Mikkelsen

EU-apparatet spytter i øjeblikket, som led i ”Fit for 55”-pakken, mange nye lovgivningstiltag ud, som kan blive enormt vigtige for den grønne omstilling og den måde I fremadrettet sikrer jeres virksomhed.

”Fit for 55”-pakken er EU’s grønne plan for at reducere CO2-udslippet i EU med mindst 55% inden 2030. Siden udspillet udkom i juli 2021, er det gået stærkt i Bruxelles. Vi følger hele tiden udviklingen og giver her en kort oversigt over nogle af de vigtigste udspil, som er udkommet indenfor det seneste stykke tid.

 

Net Zero Industry Act

Kommissionen har i marts 2023 foreslået ”Net Zero Industry Act”. Med dette forslag indføres nye tiltag rettet mod, at 40% af vigtige grønne teknologier fremadrettet skal fremstilles indenfor EU. Som led i dette mål skal det blive hurtigere at opnå godkendelse til nye projekter. Forslaget er bygget op omkring følgende fire søjler:

i) forudsigelige og enkle lovgivningsmæssige rammer

ii) hurtigere adgang til finansiering

iii) forbedring af færdigheder og

iv) åben handel for modstandsdygtige forsyningskæder.

Den hurtigere adgang til at opnå godkendelse til nye projekter medfører, at der indføres frister for godkendelsesprocessen.

Godkendelsesprocessen må ikke overstige:

  • 12 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
  • 18 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 6.

For vigtige strategiske nettonulprojekter (net-zero strategic projects), jf. artikel 12, skal godkendelsesprocessen være endnu hurtigere. Her må godkendelsesprocessen ikke overstige: er

  • 9 måneder for projekter, der leverer under 1 GW årligt
  • 12 måneder for projekter, der leverer over 1 GW årligt, jf. artikel 13.

 

Kommissionen peger på otte typer af projekter, der er strategiske nettonulprojekter:

  • Solenergi (herunder solar photovoltaic og solar thermal)
  • Biogas/biometan
  • Varmepumper og geotermisk energi
  • Elektrolyse og brændselsceller
  • Batterier
  • Teknologier til forbedring af elnettet
  • Vindenergi (onshore og offshore)
  • CCS

Forslaget skal nu godkendes af Rådet og Parlamentet, inden det kan træde i kraft.

 

Elmarkedsreform

Kommissionen har i marts 2023 foreslået en reform af elmarkedet i EU for at fremme vedvarende energi, bedre beskytte forbrugerne og styrke industriens konkurrenceevne.

Målet er bl.a. kraftigt at øge antallet af vedvarende energikilder, gøre forbrugernes regninger mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer og beskytte bedre mod fremtidige prisstigninger. Derudover skal industrien blive renere og mere konkurrencedygtig.

Forslaget har fået stor kritik i Danmark og resten af Norden, idet mange mener, at man, modsat formålet, kan risikere at spænde ben for den grønne omstilling. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard udtaler bl.a. ”Vi vil fra dansk side gå aktivt ind i de kommende forhandlinger med fokus på at fastholde et markedsdrevet elmarked, for det er netop et velfungerende elmarked, som fremmer investeringerne i vedvarende energi”.

Den foreslåede reform skal drøftes af Rådet og Parlamentet, inden den kan træde i kraft, men der er planer om vedtagelse allerede i juni 2023.

 

Delegeret retsakt ”RFNBO” – Definition af grøn brint

Kommissionen har i februar 2023, gennem en retsakt, opstillet nogle kriterier for, hvornår brint og Power-to-X-brændstoffer kan karakteriseres som værende grønne i EU. Kommissionens definition på grøn brint er: brint, der fremstilles i et elektrolyseanlæg af vedvarende elektricitet. Definitionen finder anvendelse, uanset om brændstoffet er produceret inden for eller uden for Unionens område.

RFNBO står for “renewable fuel of non-biological origin” dvs. brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi, og som ikke er af biologisk oprindelse.

Der indføres et additionalitetskrav, hvilket medfører, at brinten skal fremstilles ved hjælp af ”ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og indenfor samme budområde som brinten. Generelt ses der på, om VE-elektriciteten og elektrolyseanlægget er beliggende i samme budområde. Medlemslandene kan dog fastsætte særskilte og andre regler herfor af hensyn til elnettet. VE-elektricitet, der anvendes til elektrolyse, kan anvendes via direkte linjer eller via elnettet.

VE-produktionsanlægget kan være opsat op til 3 år forud for elektrolyseanlægget for at opfylde additionalitetskravet. Der må ikke være givet driftsstøtte til VE-produktionsanlægget.

Parlamentet og Rådet skal indenfor 2 måneder beslutte om de vil godkende eller forkaste retsakten.

 

CSRD – Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

EU’s “Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD) trådte i kraft i januar 2023. Direktivet skal forpligte store virksomheder til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed. De omfattede virksomheder er store virksomheder og børsnoterede SMV’er omfattet af årsregnskabsloven og visse finansielle virksomheder. Det forventes, at ca. 2.300 danske virksomheder vil blive omfattet.

Direktivet får virkning for virksomhederne i etaper:

  • Store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte skal påbegynde rapporteringen for regnskabsår, der starter i 2024.
  • Rapporteringsforpligtigelsen for de øvrige store virksomheder starter i 2025 eller senere. Her er der tale om virksomheder, der i to (følgende) regnskabsår overskrider to ud af tre kriterier:
    • Balancesum: 156 mio. kr.
    • Nettoomsætning: 313 mio. kr.
    • Antal ansatte: 250
  • Børsnoterede SMV’er vil efterfølgende blive omfattet af kravene for regnskabsår, der starter i 2026, men kan undlade at rapportere indtil 2028.

 

Virksomhederne skal rapportere om miljøforhold, herunder klimaforandringer, vandressourcer, forurening osv. Derudover skal de rapportere på sociale forhold og governance (virksomhedsledelse).

 

Sådan sikrer du din virksomhed

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og enten implementere eller opdatere jeres procedurer i forhold til de nye EU-regler.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk

Bettina Mikkelsen

Partner, afgiftsspecialist
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk

Afgiftsgodtgørelse og renterisiko

Blog

Afgiftsgodtgørelse og renterisiko

Folketinget vedtog i juni 2022 en lovændring af opkrævningsloven, der indfører rentetilskrivning på indsendte efterangivelser på moms og afgifter. Det er derfor vigtigt, at jeres afgiftsberegninger er opdateret.

 

Ikrafttræden

De nye regler træder i kraft af to omgange.

Pr. 15. juni 2022 har man fjernet 14 dages rentefrihed på afgiftsområdet ved manglende angivelse, foreløbige fastsættelser og manglende registrering.

Da dette allerede er trådt i kraft, skal I være opmærksomme på manglende registrering for afgiftsmæssige forhold og få udbedret eventuelle manglende registreringer snarest for at undgå yderligere rentetilskrivning.

I anden omgang vil rentetilskrivning på almindelige efterangivelser og kontrolresultater, f.eks. som følge af bl.a. bogføringsfejl, træde i kraft. Dette forventes at træde i kraft til sommeren 2023.

 

Rentetilskrivningen

Lovændringen indfører renter på efterangivelser, hvis I har opgjort og anmodet om en højere afgiftsgodtgørelse end berettiget. Dette gælder også, hvis der sket en forkert periodisering af afgiftstilsvaret mellem 2 måneder.

Lovændringen vil få betydning på efterangivelser indgivet efter virkningstidspunktet, dvs. at en efterangivelse, der er indgivet før, ikke medfører et rentetillæg, men at en efterangivelse, der er indgivet efter, medfører et rentetillæg.

Rentetillægget udgør en basisrente, som pt. er 0%, + tillæg af 0,7% pr. måned og der sker rentetilskrivning efter princippet om rentes rente. Da den fremtidige basisrente ikke er kendt, vil renteniveauet ligge på mindst 8% pr. år og op til ca. 28,5%.

Når basisrenten stiger, hvilket det kan forventes i takt med inflationen, vil rentetillægget stige tilsvarende. Hvis basisrenten fx stiger til 0,5% vil rentetillægget blive 100% for en 100 måneders regulering, hvormed det vil få store økonomiske konsekvenser.

Det skal bemærkes, at told er ikke omfattet af ændringen, men alle øvrige indirekte skatter er. Derudover er det også uklart, hvordan efterangivelser indsendt før virkningstidspunktet, men hvor sagsbehandling først afsluttes bagefter, vil blive behandlet. Forventeligt vil der ikke ske rentetilskrivning, men Skattestyrelsens praksis kan vise noget andet.

Der tilskrives ikke renter, hvis I har penge til gode hos Skattestyrelsen.

 

Afgiftsberegninger

Det er vores erfaring, at en virksomheds beregninger af afgiftsgodtgørelsen bør opdateres mindst en gang årligt. Dette skyldes, at der ofte sker ændringer i målerstrukturen eller afgiftssatserne, men kan også skyldes, at der anvendes andre energiformer, hvilket særligt har været relevant i løbet af 2021 og 2022 henset til de stigende energipriser.

Det er derfor essentielt, at jeres afgiftsberegninger afspejler de faktiske forhold, herunder målerstruktur og energiforbrug, så det sikres, at jeres afgiftsgodtgørelse er opgjort og beregnet korrekt.

Da der endnu ikke pålægges renter på efterangivelser, er det vores klare anbefaling, at I nu får gennemgået om jeres afgiftsberegninger er korrekte og får indsendt eventuelle efterangivelser til Skattestyrelsen.

 

Fordele ved opdaterede afgiftsberegninger

Udover at sikre et korrekt afgiftstilsvar giver opdaterede afgiftsberegninger mulighed for at kunne lave præcise cost/benefit-modeller, som kan anvendes, hvis det påtænkes at udføre energikonverteringsprojekter fx fra brændsler til el eller energiforbedringsprojekter.

 

Gode råd til opdatering af afgiftsberegningerne

Vi har stor erfaring i opdatering og udarbejdelse af afgiftsmodeller, så det sikres, at jeres afgiftstilsvar beregnes korrekt.

Vi har samlet en række gode råd til udformning af en afgiftsmodel her

 

Vores kompetencer og team

Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive dig om, hvordan du skal sikre din virksomhed og udføre revision af jeres procedurer mv. med henblik på at optimere dem og sikre jer mod rentetilskrivning.

Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk.

 

Du kan på disse sider læse mere om, hvad vi ellers kan hjælpe med indenfor afgifter og energiområdet

 

Peter Lunau Larsen
Bettina Mikkelsen
Erhvervsjuridisk seniorrådgiver
Mobil: +45 42 13 42 44
bm@hulgaardadvokater.dk