Vælg en side
EN

Menu

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig

Om Selina

Jeg blev færdiguddannet cand.merc.jur på Aarhus Universitet i 2023, hvorefter jeg startede som Erhvervsjuridisk Fuldmægtig hos Hulgaard Advokater den 1. august 2023. Jeg har dog været en del af Hulgaard-teamet siden 2021, hvor jeg startede som stud.merc.jur.

I løbet af min bacheloruddannelse havde jeg fokus på arbejdsret og de miljø- og energiretlige forhold, som har betydning for virksomhedsdriften. Derudover har jeg været i praktik hos Hulgaard Advokater under min kandidatuddannelse i 2022. Dette har givet mig mulighed for at følge sagerne mere tæt fra start til slut, og har givet mig et bedre indblik i dagligdagen efter studiet.

Min faglige baggrund fra Aarhus Universitet har givet mig gode metodiske kompetencer. Den tværfaglige kombination mellem juraen og økonomien er den perfekte kombination, da man lærer at løse både de juridiske og økonomiske problemstillinger, som virksomheder står over for.

Som Erhvervsjuridisk Fuldmægtig hos Hulgaard Advokater beskæftiger jeg mig med mange sagsområder og målet er, at jeg kommer omkring flest muligt af kontorets forretningsområder.

Jeg arbejder dog især med sager inden for skatteret og selskabsret samt markedsføringsret.

Jeg arbejder primært på kontoret i Kolding, men er også lejlighedsvis på kontoret i Aarhus og Ballerup.

Hvorfor valgte du at læse cand.merc.jur?
Inden jeg valgte at søge ind på cand.merc.jur overvejede jeg meget at læse jura. Jeg har dog altid haft stor interesse for økonomi – både i virksomhedsperspektiv, men også i et samfundsperspektiv. Cand.merc.jur er en uddannelse, hvor erhvervsøkonomi og erhvervsjura kombineres. På den måde lærer man både at løse de juridiske og økonomiske problemstillinger, som virksomheder står over for. Uddannelsen var derfor det rigtige valg for mig, da jeg får “the best of both worlds”.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
En typisk arbejdsdag for mig starter ud med at læse mine mails. Da jeg har flere igangværende sager, er det vigtigt at holde et godt overblik. Herefter arbejder jeg videre på sager efter aftale med den enkelte jurist.

Hvilke kompetencer skal man have i dit job?
Man skal kunne anvende juraen, både teoretisk, men også i praksis. Med min juridiske og økonomiske kunnen fra studiet vil jeg også kunne se og forstå sagerne i et større perspektiv.

Hvad kan du særligt godt lide ved dit job?
Muligheden for at afprøve teori i praksis. Efter mange år på skolebænken er det motiverende at afprøve teorien, som man læser om og hører flere timers forelæsninger om. På denne måde skabes der en bedre forståelse.

Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard Advokater?
Udover at have de bedste kollegaer, så er det helt klart at opnå den praktiske erfaring, som jeg har drømt om, og som er med til at dygtiggøre mig.

Når jeg ikke er på arbejde …
Når jeg ikke er på arbejde, så nyder jeg at tilbringe min tid med familie og venner. Derudover elsker jeg at træne, hvor jeg kobler af med en god Bike-time eller holdtræning.