Lars Lauge Nielsen
Om Lars
Jeg har mere end 20 års erfaring som advokat med speciale i generel erhvervsret og skatteret.
Hos Hulgaard Advokater arbejder jeg primært med problemstillinger relateret til skatteretten – herunder særligt skatteproces og generationsskifte/omstrukturering. Herudover arbejder jeg også med generel erhvervsret.
Jeg har undervist i forskellige skatteretlige fag på Syddansk Universitet i mere end 15 år. Herudover er jeg tilknyttet universitetet som specialevejleder.
Jeg arbejder på vores kontor i Kolding, og mine sager varetages af Britt Møgelvang Haysen.
Jeg er medlem af Danske Advokater og Danmarks Skatteadvokater.
Hvorfor blev du advokat?
Godt spørgsmål. Det var egentlig slet ikke planen, at jeg skulle være advokat, men sådan endte det altså.
Jeg mindes at have haft planer om en ansættelse i det offentlige, men det endte med, at jeg fik et studenterjob hos et af Danmarks største skatteretskontorer. Her blev jeg ”fanget” af skatteretten, men blev også ”fanget” af meget lange arbejdsdage. Jeg var samtidig lige blevet far, så det endte med, at jeg søgte mod Kolding, hvor jeg både kunne få skatteretten på det højeste niveau og mere familievenlige arbejdstider.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Jeg møder typisk omkring kl. 8.00. Dagen går med intens fordybelse i sager, telefonsamtaler og møder. Jeg har aldrig kedet mig 5 minutter på mit arbejde. Dagen slutter typisk omkring kl. 16.00.
Hvilke kompetencer skal man have i dit job?
Overblik, gode kommunikationsevner i skrift og tale samt evnen til fordybelse.
Hvad kan du særligt godt lide ved dit job?
Jeg har en spændende og berigende hverdag med fantastiske kunder og sager. Jeg elsker følelsen, når jeg finder præcist det argument eller det stykke faktum, der gør, at jeg kan vinde sagen for kunden.
Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard Advokater?
Jeg sætter pris på mine gode kolleger, de gode kunder samt det høje faglige niveau på kontoret.
Jeg sætter også stor pris på, at mit job har en fornuftig ”work-life-balance”.
- Lars Lauge Nielsen,
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch? - Lars Lauge Nielsen,
Hvordan skal man beskattes som influencer? - Lars Lauge Nielsen,
Har du ret til omkostningsgodtgørelse i din skattesag? - Lars Lauge Nielsen,
De magiske ord: ”ekstraordinær genoptagelse” - Lars Lauge Nielsen,
Har du styr på din underentreprenør? - Lars Lauge Nielsen,
Arbejdsudleje: Hvis du bruger udenlandske underentreprenører, kan du komme til at hæfte for deres betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - Lars Lauge Nielsen,
Håndværkere og skønsmæssig ansættelse