Carla Myhre Utzen
Kontakt
M: +45 42 13 42 26
E: cmu@hulgaardadvokater.dk
Specialer
Om Carla
Jeg startede som piccoline hos Hulgaard Advokater den 8. januar, 2025.
Før jeg startede hos Hulgaard, gik jeg på gymnasiet, HHX Vejlby/Risskov, som jeg afsluttede i 2023, hvorefter jeg har arbejdet lidt over et år hos Børns Vilkår.
Jeg arbejder på vores kontor i Aarhus, hvor jeg står for de praktiske og administrative opgaver, som får hverdagen til at glide bedre for advokaterne, og de juridiske assistenter. Desuden har jeg fået lov til at stifte bekendtskab med nogle juridisk relevante opgaver – fx at læse korrektur på testamenter og fremtidsfuldmagter, undersøge vilkår indenfor testamenter mv.
Hvorfor blev du piccoline?
Jeg søgte stillingen som piccoline hos Hulgaard Advokater, fordi jeg gerne ville spore mig ind på det, som jeg vil arbejde med i fremtiden – nemlig jura.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?
Jeg møder ind kl 08:30, hvor jeg altid starter dagen ud med at tjekke min mail. Herefter går jeg så småt i gang med de praktiske opgaver, der skal udføres om morgenen – og herfra ændrer min dag sig meget fra dag til dag. Jeg har altid lavet en ”to-do” liste dagen før, så jeg ved, hvad jeg skal gå i gang med. Opgaverne ændrer sig dog hele tiden, og der kan komme opgaver løbende, som skal prioriteres højere end dem på listen. Det trives jeg heldigvis rigtig godt i!
Hvilke kompetencer skal man have i dit job?
Overblik og struktur er de vigtigste kompetencer. Derudover skal man være omstillingsparat, og detaljeorienteret, så man opdager de små ting man kan forbedre på kontoret og for sine kollegaer.
Hvad kan du særligt godt lide ved dit arbejde?
Jeg elsker, at der ikke er to dage der er ens. Det motiverer mig, at alle mine dage er forskellige, da jeg aldrig kører død i opgaverne. Derudover elsker jeg at kunne hjælpe mine kollegaer, hvad end de skulle have brug for hjælp til.
Hvad sætter du pris på ved at arbejde hos Hulgaard Advokater?
Jeg sætter virkelig pris på arbejdsmiljøet hos Hulgaard. Der bliver taget hånd om hinanden, og der er plads til alle! Det er virkelig dejligt at været et sted, hvor man ikke skal være nervøs for at begå fejl, og hvor man altid kan spørge om hjælp. Det motiverer mig kun til at blive endnu dygtigere!
Når jeg ikke er på arbejde
Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg så meget tid jeg kan på venner, familie og kæreste. Derudover forsøger jeg at komme op i træningscentret en gang i mellem 😉