Skattesager ved domstolene

Der skal først foreligge en afgørelse fra en af klageinstanserne i det administrative klagesystem, dvs. enten fra et ankenævn (skatteankenævn, motorankenævn eller vurderingsankenævn) eller fra Landsskatteretten. Tidligere kunne ankenævnenes afgørelser indbringes for Landsskatteretten, men det er ikke længere muligt.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 indeholder dog mulighed for, at Skattestyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene efter 6 måneder, hvis den administrative klageinstans ikke har reageret. Denne mulighed benyttes sædvanligvis ikke, selvom klageinstanserne normalt ikke afgør sagerne på 6 måneder. Det skyldes, at chancerne for et positivt resultat for skatteyderen er større i det administrative system end hos domstolene.

Fra ankeinstansens afgørelse har skatteyderen 3 måneder til at anlægge sag mod skatteministeriet. Ministeriet har den samme frist til at indbringe en afgørelse for domstolene, hvis ministeriet ønsker afgørelsen ændret.

Sagerne skal anlægges ved byretten der, hvor skatteyderen bor. Byretsdomme kan ankes til landsret, som er sidste instans (Østre Landret, hvis skatteyderen bor på Sjælland eller Fyn med omliggende øer, og Vestre Landsret, hvis skatteyderen bor i Jylland). Ankefristen er 4 uger, regnet fra dommens afsigelse. I sjældne tilfælde giver Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at en landsretsdom yderligere kan ankes til Højesteret som 3. instans.

Byretten kan vælge at henvise principielle sager til landsretten. I 2015 er 15 af landsretternes domme truffet i sager, der er henvist, mens resten, 74 sager, er ankesager. Har landsretten afsagt dom i en 1. instans sag, der er blevet henvist fra byretten, kan landsretsdommen uden særskilt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ankes til Højesteret.

Ankefristen fra byret til landsret er 4 uger, mens ankefristen fra landsret til Højesteret er 8 uger.

Behandling af skattesager

I byretten afgøres sagerne normalt af én dommer. Retten kan dog bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen – se retsplejelovens § 12, stk. 3-4.

Dommerne ved danske domstole deltager i alle typer af sager. De er generalister og ikke specialister i skat – i modsætning til de faste retsmedlemmer i Landsskatteretten. I praksis har hver enkelt dommer meget få skattesager.

Retten har mulighed for at bestemme, at der i 1. instans deltager to sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 20. Denne mulighed benyttes underligt nok sjældent, selvom skattesager ofte forudsætter forståelse for den virkelighed, hvor begivenhederne har udspillet sig, f.eks. viden om finansielle, markedsføringsmæssige, regnskabsmæssige eller tekniske forhold.

Den måde, domstolene behandler sagerne på, er ganske anderledes end den måde, Landsskatteretten og andre administrative instanser behandler sagerne på. Uanset at dommerne er generalister, har de ikke assistance fra et sekretariat eller andre skattekyndige, der forbereder sagerne for dem eller bistår på anden måde. De må klare det hele selv.

Repræsentation

Skatteministeriet er repræsenteret af Kammeradvokaten, dvs. en advokat fra Advokatfirmaet Poul Schmidt, der er et af landets største advokatkontorer. Staten har indgået aftale med dette advokatkontor, der via sit mangeårige virke for staten har en afdeling med betydelig ekspertise i skattesager. Mens Skattestyrelsens medarbejdere i det administrative system forventes at være objektive og neutrale, er Kammeradvokaten statens partsrepræsentant, hvis opgave det er at vinde sagerne for det offentlige. Principielt kan dommerne ikke læne sig op ad Kammeradvokatens sagsførelse og procedure som særlig troværdig og objektiv, men det er vores opfattelse, at det ofte sker i praksis alligevel.

Skatteyderen er normalt repræsenteret af en advokat, men kan også vælge at møde selv.

Alle beviser skal forelægges retten, ligesom skatteyderen forventes at afgive forklaring personligt. Særligt gælder, at der kan afhøres vidner, hvilket ikke er muligt i den administrative sagsbehandling.

Omkostningerne ved at indbringe en sag for domstolene består dels af et gebyr til det offentlige, der i 1. instans for skattesager kun er på 2.000 kr., dels af forskellige andre omkostninger og honorarer til advokaterne. Den tabende part pålægges normalt at betale omkostninger til (delvis) dækning af modpartens udgifter. Sagsomkostningerne fastlægges af retten og afhænger især af størrelsen af de beløb, som sagen drejer sig om. Sagsomkostningerne omfattes af de generelle regler om omkostningsdækning i skattesager.

Dommerundersøgelse

Statistisk er chancerne beskedne. Opgjort over forskellige flerårige perioder får skatteyderne medhold helt eller delvist i ca. 16 % af alle byretssager, ca. 13 % af sager i Østre Landsret og ca. 15 % af sager i Vestre Landsret. I de seneste år har Højesteret kun givet skatteyderen medhold helt eller delvist i ca. 10 % af sine domme mod tidligere ca. 15 %. Statistisk er der betydelig forskel hos de enkelte dommere på, i hvilket omfang de enkelte dommere giver medhold. Der er dommere i Højesteret og landsret med et betydeligt antal sager bag sig, der i en 10-års periode ikke i nogen dom har givet en skatteyder medhold i noget som helst. Der henvises til Lida Hulgaards dommerundersøgelse i TfS 2014 nr. 132, retspræsident Børge Dahls kommentarer hertil i TfS 2014 nr. 185 og professor Jan Pedersens debatindlæg i UfR 2014B, 251. Læs mere her.

Samlet set kan det kun anbefales skatteydere at gå til domstolene med en skattesag under særlige omstændigheder, enten fordi der er væsentlige, nye oplysninger, eller fordi sagen indeholder principielle aspekter, hvorom der hersker usikkerhed.

Kontakt

Kontakt gerne advokat Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk , hvis du vil vide mere.