Din Blå Bog sikrer kundernes persondata
– Daniel Risvig Borg, indehaver af Din Blå Bog.
Hvem
Din Blå Bog hjælper bl.a. folkeskoler, efterskoler, gymnasieklasser og højskoler med at designe og fremstille blå bøger. Bøgerne udarbejdes i et brugervenligt online skrivesystem, og i denne forbindelse modtager Din Blå Bog en række personoplysninger om elever og lærere.
For et par unge iværksættere kan det være sin sag at udvikle en forretning og samtidig skulle sætte sig ind i og opfylde kravene til behandling af persondata. Men det er vigtigt for Din Blå Bog, at kundernes data håndteres korrekt. Derfor kontaktede de Hulgaard Advokater.
Hvad
Din Blå Bog har bedt Hulgaard Advokater om assistance til udvalgte områder, der har særlig betydning for håndtering af kundernes personoplysninger. Dette har skabt sikkerhed for, at virksomheden lever op til sin oplysningsforpligtelse over for kunder og samarbejdspartnere og har den interne dokumentation vedrørende behandling af kundernes personoplysninger på plads.
Hvordan
Som lille iværksættervirksomhed har Din Blå Bog begrænsede midler, og det første Hulgaard Advokater gjorde var derfor at foretage en konkret prioritering af opgaverne i samarbejde med virksomheden. På denne baggrund leverede Hulgaard Advokater – inden for en begrænset økonomisk ramme:
- En indledende vurdering af, hvilke krav virksomheden bør leve op til i forhold til behandling af kundernes data
- En målrettet liste over relevante opgaver
- Et konkret timeestimat for alle delopgaver
Det indledende materiale gav Din Blå Bog overblik over omfanget af opgaven samt et grundlag for, hvordan opgaven kunne prioriteres.
Som led i arbejdet har Hulgaard Advokater:
- Udarbejdet udkast til en fortegnelse for kundedata
- Tilrettet Din Blå Bogs privatlivspolitik, så den lever op til kravene
- Udarbejdet en oplysningstekst til kunder dels ved oprettelse af en kundeprofil og dels ved direkte kontakt til Din Blå Bog.
Resultat
I dag har Din Blå Bog styr på den interne dokumentation omkring behandling af kundernes personoplysninger, og det sikres, at kunderne er oplyste omkring, hvorfor og hvordan deres data behandles i forbindelse med køb af produkter hos Din Blå Bog.
Arbejdet med persondata bidrager til at styrke Din Blå Bogs professionelle profil nu og i fremtiden.
For ejerne af Din Blå Bog har det haft stor betydning, at Hulgaard Advokater kunne hjælpe med at prioritere de områder, der har særlig betydning i forhold til kunderne og dermed har kunnet levere rådgivning inden for en begrænset økonomisk ramme.