Vælg en side
EN

Menu

Forretningsudvikling, strategisk rådgivning og interessevaretagelse

Forretningsudvikling og strategisk rådgivning

Det politiske fokus på den grønne omstilling har skabt en meget dynamisk udvikling i rammevilkårene for fremme af VE, hvilket igen baner vejen for forretningsudvikling og involvering i nye spændende energiprojekter og udvikling inden for energi- og forsyningsområdet.

Det er vores ambition at være en relevant og kompetent sparringspartner for vores kunder. Vi søger derfor at give en helhedsorienteret rådgivning der knytter de juridiske rammevilkår sammen med både de tekniske og kommercielle forhold. På den måde stopper vores juridiske rådgivning ikke blot ved vores leverance af vores juridiske vurdering. Vi ser muligheder og er løsningsorienterede, således at vi bedst muligt kan hjælpe vores kunder i mål med deres ambitioner. På den måde kan vi være med til at udvikle vores kunders projekter og forretningsområder sammen med dem.

Særligt i store komplekse energiprojekter, hvor det lykkes at sammentænke projektets grundlæggende forretningsmæssige ide med de komplekse juridiske rammevilkår, der regulerer VE markedet, oplever vi, at energiprojekterne har en væsentligt større succesrate.

Derfor er vi løbende inddraget i en række energiprojekter inden for brint, CO2, biogas, varme, VE-el og andre former for alternativ energi, hvor vi ofte er involveret helt fra projektets spæde start til projektet, står færdigetableret. 

Interessevaretagelse og lobbyarbejde

I det komplekse politiske og regulatoriske landskab, som karakteriserer energi- og forsyningssektoren, er det afgørende for virksomheder at have en klar og stærk stemme.

Vi forstår betydningen af at varetage dine interesser og sikre, at dine synspunkter bliver hørt på de rette platforme, herunder fx i forbindelse med lovforberedende arbejde. Derfor hjælper vi vores kunder med at få formidlet deres synspunkter i det regulatoriske landskab. Dette gør vi blandt andet gennem et mangeårigt og tæt samarbejde med Grace Public Affairs.

Vi oplever, at vores kunders input til lovgiver i det lovforberedende arbejde eller i forbindelse med andre politiske eller myndighedsmæssige behandlinger har en afgørende betydningen for blandt andet udformningen af den endelig lovgivning. Dette er særligt evident, hvor det er muligt at formidle de uhensigtsmæssigheder eller utilsigtede konsekvenser en given lovgivning eller politisk proces vil have i praksis. Vores kunder har den praktiske og tekniske erfaring til at gennemskue sådanne uhensigtsmæssigheder eller utilsigtede konsekvenser, mens vi har evnerne til at formidle disse konsekvenser i en juridisk kontekst. Vores samarbejde med Grace Public Affairs sikrer, at vi får formidlet dette budskab på den rigtige måde, til de rigtige interessenter og i den rigtige sammenhæng. Samarbejdet har mange gange vist at være en meget effektiv måde at få tilpasse rammevilkårene så de kommer i bedre overensstemmelse med vores kunders interesser. 

Vores mål er derfor at støtte dig i at navigere i det politiske landskab og bidrage positivt til udformningen af fremtidens regulering af energi- og forsyningsforhold.

Sådan støtter vi din virksomhed

Vores arbejde inden for dette område består i krydsfeltet mellem det strategiske, politiske og juridiske. Vi kan blandt andet assistere dig med:

Strategisk rådgivning:
Vi tilbyder strategisk vejledning i, hvordan du bedst kan engagere dig i politiske processer og interessevaretagelse. Dette omfatter identifikation af nøgleaktører, udvikling af budskaber og strategier for effektiv kommunikation.

Lobbyarbejde:
Vi hjælper med at planlægge og udføre lobbyarbejde, der sikrer, at din virksomheds interesser bliver repræsenteret i relevante debatter og beslutningsprocesser. Dette inkluderer alt fra møder med beslutningstagere til deltagelse i høringer og arbejdsgrupper.

Netværksopbygning:
Opbygning af stærke relationer med politikere, embedsmænd, lobbyister og andre nøgleaktører er essentielt for effektiv interessevaretagelse. Vi har et veletableret netværk samt samarbejde med nøgleaktører, som vi gerne introducerer dig for.

Analyse og overvågning:
Forståelse for politiske tendenser, lovgivningsmæssige ændringer og markedsudviklinger er grundlæggende for at varetage interesser effektivt. Vi tilbyder løbende analyse og overvågning, så du altid er forberedt på at handle proaktivt.

Vores tilgang

Vi vægter vi åbenhed, integritet og professionalisme i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at effektiv interessevaretagelse bygger på troværdige relationer og velunderbyggede argumenter. Vores tilgang er baseret på at forstå din forretning dybt og arbejde tæt sammen med dig for at udvikle og implementere strategier, der virkelig gør en forskel.

 

Vi er dedikerede til at hjælpe din virksomhed med at nå sine mål og sikre, at dens stemme bliver hørt, hvor det betyder mest.

Kontakt

Er du træt af at løbe panden mod en lovgivningsmæssig mur, og er du interesseret i at styrke din virksomheds position gennem målrettet interessevaretagelse og lobbyarbejde?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan assistere dig i dette vigtige arbejde:

Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pll@hulgaardadvokater.dk

Kristine Wagner på tlf. 45 40 80 64 20 eller kw@hulgaardadvokater.dk

eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller bm@hulgaardadvokater.dk.