Pas på at dine penge ikke bliver beslaglagt!
Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen
Påtænker du at overføre penge fra udlandet til Danmark, så læs med her! Har du f.eks. boet i Italien i en længere årrække, og ønsker du nu at få alle dine midler med til Danmark, når du flytter tilbage, så skal du være opmærksom på risikoen for beslaglæggelse.
Hvidvasksekretariatets system, GoAML, er en portal til indberetning af mistanke om finansiel kriminalitet. Hvis man er underretningspligtig i medfør af hvidvaskloven, kan man via GoAML foretage indberetning af mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme til Hvidvasksekretariatet.
Det kan lyde en smule voldsomt: ”mistanke om finansiel kriminalitet”, men hvornår er det relevant?
Hvornår er det nødvendigt?
Hos Hulgaard Advokater har vi bl.a. hjulpet privatkunder med at overføre penge fra udlandet til Danmark. En udenlandsk statsborger, som var bosiddende i Danmark, ønskede at overføre omtrent DKK 1. mio. af sine midler fra udlandet til Danmark. For at sikre at pengene ikke blev beslaglagt, underrettede vi Hvidvasksekretariatet via GoAML (og i øvrigt hans danske bank).
En anden kunde ønskede ligeledes at overføre omtrent DKK 1-2 mio. af sine midler fra udlandet til Danmark. Politiet truede med at beslaglægge pengene, hvis det ikke kunne dokumenteres, hvor pengene stammede fra.
Vores anbefaling er derfor, at I er på forkant og underretter inden en eventuel trussel om beslaglæggelse eller i værste tilfælde en beslaglæggelse.
Hvidvasksekretariatet godkender ikke længere underretninger pr. mail, hvorfor systemet skal bruges. Der er ikke fri adgang til systemet, og alle kan derfor ikke foretage en sådan underretning.
Hulgaard Advokater er oprettet som organisation/bruger i systemet, så vi kan hjælpe vores kunder med at foretage underretningerne. Selvom det lyder voldsomt, så er det vigtigt, at man indberetter større overførsler for at mindske risikoen for beslaglæggelse – og ja også selvom det intet har at gøre med finansiel kriminalitet.
Brug for hjælp eller har du spørgsmål?
Påtænker du at overføre penge fra udlandet til Danmark, så er du velkommen til at kontakte os.
Selina Musa
Erhvervsjuridisk Fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk