En juridisk vejledning for iværksættere

Af Marcus Gangdal

Iværksætteri indebærer en række udfordringer, hvoraf valget af den rette selskabsform er en af de første vigtige beslutninger, som iværksættere står overfor. Dette valg har betydelige konsekvenser for ansvar, skatteforhold og den daglige drift af virksomheden. I denne artikel vil jeg gennemgå de mest almindelige selskabsformer, der anvendes af iværksættere i Danmark og giver indsigt i de vigtigste overvejelser, du bør tage med i dine beslutninger.

Hvilken selskabsform skal du vælge som iværksætter?

Indledningsvis er det fordelagtigt at stifte bekendtskab med de mest typiske typer af selskabsformer, som iværksættere benytter. Disse kan bredt kategoriseres i to hovedgrupper: personselskaber og kapitalselskaber, hver med deres egne karakteristika og fordele.

Personselskaber

Enkeltmandsvirksomhed: Enkeltmandsvirksomheden er den enkleste selskabsform, ideel for iværksættere, der ønsker at starte små, serviceorienterede virksomheder såsom freelance konsulenter eller håndværkere. Denne selskabsform kræver ingen startkapital, men ejeren hæfter personligt for alle virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at der ikke er nogen adskillelse mellem dine personlige og virksomhedens aktiver, hvilket kan indebære en højere personlig risiko.

Interessentskab (I/S): Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed med flere ejere (interessenter). Alle interessenter hæfter solidarisk og personligt for hele virksomhedens gæld og forpligtelser. Denne struktur kan være fordelagtig for små partnerskaber som f.eks. advokatfirmaer eller fælles praksis, hvor partnere ønsker at dele driftsansvar og risici.

Kapitalselskaber

Anpartsselskab (ApS): Anpartsselskabet er den mest populære selskabsform blandt iværksættere i Danmark. Med en minimumskapital på 40.000 DKK (forventes nedsat til 20.000 DKK i 2025) tilbyder denne selskabsform begrænset hæftelse, hvor ejernes personlige aktiver er beskyttet mod virksomhedens gæld. ApS’er er særligt velegnede til små og mellemstore virksomheder, der søger en balance mellem risiko og fleksibilitet. Stifteren ejer ApS’et, som har sin egen økonomi separat fra ejerens.

Aktieselskab (A/S): Aktieselskabet er typisk rettet mod større virksomheder og kræver en minimumskapital på 400.000 DKK. Ligesom ApS’er tilbyder A/S’er begrænset hæftelse, men giver også mulighed for børsnotering, hvilket kan være attraktivt for virksomheder, der ønsker adgang til kapitalmarkederne for yderligere vækst.

Vigtige overvejelser ved valg af selskabsform

Ved valg af selskabsform bør iværksættere overveje følgende:

• Risikohåndtering: Vurder hvordan forskellige selskabsformer påvirker personlig risiko og ansvar.
• Kapitalbehov: Vurder den nødvendige startkapital og den løbende likviditet for at dække virksomhedens behov.
• Vækstmuligheder: Overvej om virksomhedens vækstplaner understøttes bedst af en bestemt selskabsform.
• Skatteforhold: Forskellige selskabsformer har forskellige skattemæssige implikationer, som kan påvirke både den daglige drift og den langsigtede finansielle planlægning.
• Offentlighed: Vurder hvorvidt krav om offentliggørelse af årsregnskab har betydning for din virksomhed.

Der er et naturligt sammenspil mellem disse forhold, som uddybes straks nedenfor.

Risikohåndtering

Når du vælger selskabsform, er risikohåndtering et af de mest kritiske aspekter. Valget mellem forskellige selskabsstrukturer har stor indflydelse på, hvordan risici fordeles, og hvor meget personlig risiko du som ejer er villig til at påtage dig.

• Kapitalselskaber (ApS og A/S): Disse selskabsformer giver dig begrænset hæftelse, hvilket betyder, at din personlige formue er beskyttet, hvis virksomheden skulle gå konkurs. Dette giver en vis tryghed og mulighed for at tage større forretningsmæssige risici uden at sætte dine personlige ejendele på spil.
• Personselskaber (Enkeltmandsvirksomhed og I/S): I disse selskabsformer hæfter du personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser. Dette kan medføre en højere personlig risiko, især hvis virksomheden står over for økonomiske udfordringer.

I forlængelse heraf skal det holdes for øje, at banker oftest kræver personlig kaution fra ejerne i nye kapitalselskaber som sikkerhed for selskabets kassekreditter, da ejernes hæftelse er begrænset. Dette krav kan modvirke fordelene ved begrænset hæftelse, da kautionen gør ejerne personligt ansvarlige for denne del af virksomhedens gæld. Behovet for en kreditramme er derfor også en relevant overvejelse.

Ved valget af selskabsform, vil det oftest være andre risici, som iværksætteren skal have for øje, navnlig erstatningsansvar, især ved salg til lande som UK og USA, og krav som følge af personskade, som dog i vidt omfang kan imødekommes med forsikring.

En grundig vurdering af disse risici og valget af den rette selskabsform kan markant forbedre virksomhedens evne til at håndtere både nuværende og fremtidige udfordringer, sikre ejernes aktiver og understøtte virksomhedens langsigtede stabilitet og vækst.

Kapitalbehov

Når du som iværksætter står over for valget af selskabsform, er det afgørende at vurdere virksomhedens kapitalbehov både på kort og lang sigt. Kapitalbehovet dækker over de midler, der er nødvendige for at starte og drive din virksomhed, herunder investeringer i udstyr, teknologi, personale og markedsføring. For eksempel kræver et produktionsfirma væsentligt mere startkapital end en online rådgivningstjeneste på grund af behovet for maskiner og produktionsfaciliteter.

Det er vigtigt, at alle iværksættere får et klart overblik over deres kapitalbehov. Der findes mange gratis budgetskabeloner online, som kan hjælpe med denne proces. Jeg vil her specifikt anbefale IVN’s etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget som værktøjer til at få en præcis forståelse af dine økonomiske behov.

Når det kommer til valget mellem kapitalselskaber og personselskaber, spiller kapitalbehovet en central rolle. Stiftelse af kapitalselskaber som ApS og A/S kræver en indledende kapitalindsprøjtning på henholdsvis 40.000 kr. (forventes nedsat til 20.000 kr. i 2025) og 400.000 kr. Disse beløb kan efter stiftelsen anvendes til investeringer og opstartsomkostninger. På den anden side stiller enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber ingen krav om startkapital, hvilket kan være attraktivt for iværksættere med begrænsede økonomiske ressourcer.

Hvis det ikke er muligt at lægge den nødvendige kapital kontant, så kan et kapitalselskab også stiftes med aktiver (apportindskud). Udfordringen her vil være, at en revisor skal lave en erklæring på, at værdien af aktiverne. Denne erklæring koster imidlertid et ikke ubetydeligt beløb, hvis man i forvejen har udfordringer med at skaffe en kontant stiftelseskapital.

Vækstmuligheder

Vækstmuligheder er en afgørende faktor, når du som iværksætter skal vælge den rette selskabsform for din virksomhed. Dine ambitioner om at skalere virksomheden kan enten begrænses eller understøttes af den valgte juridiske struktur. Derfor er det vigtigt at vælge en selskabsform, der ikke kun opfylder virksomhedens nuværende behov, men også dens fremtidige vækstplaner.

Kapitalselskaber er ofte mere fordelagtige for iværksættere, der forventer betydelig vækst. Disse selskabsformer tillader en enkel optagelse af nye investorer gennem udstedelse af aktier eller anparter, hvilket gør det lettere at rejse kapital, da de fleste investorer har mere erfaring med at investere i kapitalselskaber. Herudover medfører de mulige skattemæssige fordele ved investering i kapitalselskaber, at investorer oftest alene søge at investere i kapitalselskaber. Disse forhold kan være afgørende under vækstfaser, hvor tiltrækning af ekstern kapital, partnerskaber, og endog børsnotering kan komme på tale.

På den anden side kan personselskaber som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber være mere passende for virksomheder, der ikke nødvendigvis forventer stor skalerbar vækst. Disse former for virksomhed er ideelle for iværksættere, der ønsker fuld kontrol og en mere hands-on tilgang til drift uden behovet for at navigere i kompleksiteterne ved kapitalforhøjelser og investorrelationer.

Det er også vigtigt at overveje de juridiske og administrative byrder, som forskellige selskabsformer medfører. For eksempel medfører lovgivningen, at et ApS har flere krav til dokumentation og administration sammenlignet med en enkeltmandsvirksomhed. Et A/S har typisk endnu mere omfattende styrings- og rapporteringsprocedurer end et ApS, hvilket kan påvirke dets fleksibilitet og evne til hurtig tilpasning.

Når iværksættere vælger selskabsform, bør de grundigt afveje disse aspekter for at sikre, at valget understøtter både den nuværende drift og fremtidige vækstambitioner. En velovervejet beslutning om selskabsform kan være afgørende for en virksomheds langsigtede succes og evne til at tilpasse sig et skiftende økonomisk landskab.

Skatteforhold

Skatteforholdene spiller en afgørende rolle i valget af selskabsform, da de direkte påvirker virksomhedens skattemæssige byrder og fordele. Forskellige selskabsformer håndteres forskelligt i skattelovgivningen, og det er vigtigt for iværksættere at forstå disse forskelle for at træffe det bedst mulige valg.

For enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber behandles indtægten som personlig indkomst for ejeren eller ejerne. Det betyder, at virksomhedens overskud beskattes efter de personlige skattesatser, hvilket kan være ufordelagtigt ved højere indkomster på grund af de progressive skattesatser (herunder topskat). Der er dog mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen, som skattemæssigt kan få enkeltmandsvirksomheden til at minde om et kapitalselskab. Denne ordning vil dog ikke blive uddybet her grundet dens kompleksitet. Det er anbefalelsesværdigt, at iværksættere, der vil benytte denne ordning, sikrer sig professionel rådgivning fra en revisor, med indgående viden om ordningen.

I modsætning hertil står kapitalselskaberne, der betragtes som selvstændige skattesubjekter. Her beskattes indtægten med 22% uafhængig af indkomstens størrelse. Dette tilbyder ofte lavere skattesatser sammenlignet med personskattesatser på høje indkomster. Kapitalselskaber tilbyder også fradragsret for visse udgifter, som kan være ikke tilgængelige for personselskaber, hvilket i visse tilfælde kan optimere de skattemæssige forhold.

Ved at oprette en holdingstruktur, hvor ejeren stifter et holdingselskab, som derefter stifter et driftsselskab, kan iværksættere opnå betydelige skattefordele og beskytte deres aktiver.

Hvis et holdingselskab sælger et datterselskab, vil provenuet være skattefrit.

Holdingselskabet kan også modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet, hvilket gør det muligt at akkumulere overskud i holdingselskabet uden beskatning, forudsat at holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet (kravet om 10 % ejerskab forventes fjernet i 2025).

Det opsparede provenu fra salg af datterselskabet samt akkumuleret udbytte kan derefter investeres eller opbevares indtil det udbetales til ejerne, hvilket giver adgang til en skatteoptimeret exit-strategi. En sådan holdingstruktur beskytter også midler, der er flyttet op i holdingselskabet, mod kreditorer i tilfælde af driftsselskabets konkurs.

For en dybere indsigt i, hvordan en gennemtænkt koncernstruktur kan minimere risici og maksimere forretningspotentialet, henvises der til min artikel “Koncernstruktur“. Her uddybes, hvordan oprettelse af et holdingselskab kan beskytte aktiver, optimere skatten og anvendes til risikostyring, især på internationale markeder.

På grund af skattelovgivningens kompleksitet anbefales det stærkt, at iværksættere arbejder tæt sammen med en skatterådgiver for at sikre en optimal udnyttelse af skattefordelene. Korrekt planlægning og rådgivning på dette område kan føre til betydelige økonomiske besparelser og understøtte en sund finansiel struktur for din virksomhed.

Offentliggørelse

Ved valg af selskabsform kan kravene til offentliggørelse af økonomiske oplysninger (et årsregnskab) for nogle iværksættere være af betydning. Offentliggørelse giver trods alt både medarbejdere, venner, familie, potentielle investorer og kreditorer adgang til oplysninger. Der kan være fordele og ulemper herved.

Personselskaber som enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er ikke forpligtet til at offentliggøre deres regnskaber, hvilket giver ejeren større diskretion.

Kapitalselskaber som ApS og A/S er derimod underlagt krav om offentliggørelse af årsregnskaber.

Afslutning

Valget af selskabsform er en strategisk beslutning, der kræver grundig overvejelse af virksomhedens mål, ressourcer og risikovillighed. Ved at træffe en informeret beslutning kan iværksættere skabe et solidt fundament for deres virksomhed og øge chancerne for succes på lang sigt.

Personselskaber, såsom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, er velegnede for små virksomheder med lav risiko og mindre kapitalbehov. Disse selskabsformer appellerer til solo-iværksættere inden for områder som freelance konsulenter, håndværkere og andre serviceorienterede erhverv, hvor personlig kontrol og minimal startkapital er afgørende. De er også fordelagtige for partnerskaber, hvor ejerne ønsker direkte kontrol og er villige til at dele ansvaret og risikoen, eksempelvis i advokatfirmaer eller arkitektfirmaer, hvor tæt samarbejde og fælles beslutningstagning er essentielt.

På den anden side er kapitalselskaber, som ApS og A/S, ideelle for virksomheder, der kræver større kapitalinvesteringer og opererer med et højere risikoniveau. Disse selskabsstrukturer er særligt attraktive for tech-startups, produktionsvirksomheder og virksomheder inden for bioteknologi eller softwareudvikling, hvor muligheden for at rejse kapital gennem investeringer eller en børsnotering kan være afgørende for vækst og udvikling. Kapitalselskaber tilbyder fleksibilitet i ejerstrukturen og mulighed for kapitaltilførsel uden direkte personlig risiko, hvilket kan være afgørende for virksomheder i hurtig vækst.

At vælge den rigtige selskabsform er derfor ikke kun et spørgsmål om nuværende behov, men også en vurdering af, hvordan man bedst positionerer virksomheden for fremtidig vækst og udvikling. Iværksættere bør nøje overveje, hvordan forskellige selskabsstrukturer kan understøtte deres forretningsmodel, finansielle mål og vækstambitioner, samtidig med at de håndterer risiko på en måde, der passer til deres risikoprofil.

Kontakt os gerne for rådgivning om iværksætteri og startups

Har du spørgsmål om valg af selskabsform, iværksætteri, opstart af virksomhed eller selskabsret generelt? Marcus Gangdal er advokat med speciale i iværksætteri og rådgiver dig gerne om både større og mindre problemstillinger. Læs mere om Marcus her.

Du kan kontakte Marcus direkte her:

• Telefon: +45 42 13 42 47
• E-mail: mg@hulgaardadvokater.dk
• LinkedIn: Marcus Gangdal

Læs også min artikel “Koncernstruktur” for at få indsigt i, hvordan du kan beskytte dine aktiver og optimere din virksomheds potentiale med den rette koncernstruktur.